Frihedsrettigheder til at dyrke tro og kultur


Frihedsrettigheder til at dyrke tro og kultur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbreve. 

Læserbrev: Storm P. sagde engang, at det klogeste menneske, han kendte, var hans hund Grog. Tilsvarende fortæller journalist Peter Qvistgaard i et læserbrev her i dagbladet den 18. marts om sin hest, Ibrahim. Det er dog ikke lykkedes Qvistgaard, selv efter flere dybsindige samtaler med Ibrahim, at forstå, hvorfor kristne døber deres børn eller jøder omskærer deres drengebørn. Deri kan Qvistgaard og Ibrahim have en pointe, at det kan være morderligt svært at forstå andre menneskers vaner og skikke og bevæggrunde herfor.

Selv har jeg altid haft svært ved at forstå, hvorfor skotter absolut skulle spille på sækkepibe. Det lyder skrækkeligt, river og flår i trommehinden og kan give varige høreskader. Men alligevel bliver de ved, skotterne.

Spørgsmålet om drengeomskæring, såvel som for sækkepiber, er i bund og grund heller ikke, om man som udenforstående forstår traditionen eller betydningen af den. Det handler derimod om, at alle skal nyde samme frihedsrettigheder til at dyrke deres tro og kultur, uanset om andre forstår det eller kan lide det, når vel at mærke disse skikke er ganske uskadelige.

Det er frihed for Loke såvel som for Thor, en grundlæggende respekt for hinanden, som for mig er en helt central værdi i vort samfund. En frihed, der skal gælde for både jøder uden forhud, skotter uden bukser og ateister uden tro. Eller for den sags skyld for journalister, der snakker med heste.

Frihedsrettigheder til at dyrke tro og kultur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce