Færre regler. Mere frihed. Flere i arbejde


Færre regler. Mere frihed. Flere i arbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbreve. 

Læserbrev: Danmark er tilbage i topform. Sådan formulerede statsminister Lars Løkke Rasmussen sig i sin tale ved Folketingets afslutningsdebat før sommerferien. Med formuleringen henviste statsministeren til, at dansk økonomi har taget hul på en højkonjunktur, og at flere end nogensinde før er i job.

Tallene taler deres tydelige sprog: Siden Venstre overtog regeringsansvaret i 2015, er der skabt ca. 145.000 nye, private arbejdspladser, beskæftigelsen er nu den højeste i danmarkshistorien, og antallet af personer på offentlig forsørgelse er faldet med over 50.000 siden valget.

Ja, det går rigtig godt i Danmark. Men selvom det går godt, er vi ikke i mål. Det er vi ikke, fordi der fortsat er for mange, der står uden for det arbejdende fællesskab.

Den indsats, som gerne skulle hjælpe de ledige tættere på et arbejde - den aktive beskæftigelsesindsats - er desværre i dag kendetegnet ved besværlige og ulogiske regler. Regler, der ofte betyder, at ledige farer vild i regeljunglen. Regler, der tager fokus fra den indsats, der er mest effektiv for den enkelte.

Det ønsker vi at tage et opgør med. For vi ønsker færre regler, mere frihed og flere i arbejde. Derfor har vi med et bredt flertal i Folketinget indgået en aftale om at en forenkle beskæftigelsesindsatsen, så den i højere grad understøtter, at Danmark har et velfungerende arbejdsmarked med lav ledighed, og hvor virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for.

Med aftalen sikrer vi, at de ledige bliver mødt af krav og regler, der er lette at forstå, og som virker rimelige. Vi sikrer, at kommunerne får større frihed til at tilpasse indsatsen til den enkelte. Og vi sikrer, at virksomhederne får bedre forudsætninger for at tage del i den aktive beskæftigelsesindsats.

Med aftalen får vi færre og mere enkle proceskrav, ens regler på tværs af målgrupper, flere digitale løsninger og et større fokus på kommunernes resultater.

Vi forenkler nu beskæftigelsesindsatsen, så vi bedre kan hjælpe ledige væk fra offentlig forsørgelse og i beskæftigelse. Så vi kan få alle med - for den enkeltes skyld og for Danmarks skyld. Så det også kan gå godt i Danmark i morgen.

Færre regler. Mere frihed. Flere i arbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce