Er Energinet et orakel?


Er Energinet et orakel?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbreve. 

Læserbrev: Energiminister Lars Chr. Lilleholt har nu via adskillige kanaler gjort opmærksom på, hvor besværligt det vil være at nedgrave højspændingsledningerne i Vestdanmark. I parentes bemærket, må den sandede hedejord i Vestdanmark jo være mere besværlig at have med at gøre, end undergrunden i Lilleholts valgkreds, hvor det gik fint med at grave ledningerne ned.

Energiministeren har i sin kommentar til vores anmodning om foretræde den 24. maj brugt 2/3 af brevet på at skrive stolpe op og stolpe ned om, at det er noget bøwl at lave de ni kompensationsstationer, som skulle stilles op ved en nedgravet løsning.

Han har forsøgt at imponere med, at sådan en station fylder "13 fodboldbaner og var 25 meter høje". 13 fodboldbaner svarer til 9 hektar (300 x 300 meter), så ni stationer à ni hektar er altså = 81 hektar.

Hvis man så derimod tager den luftbårne løsning, og regner med 175 km ganget med bredden af højspændingsmasterne (35m) + 80 meters ekspropriationsgrænse på hver side, så bliver det i alt 3.412 hektar - eller 4.929 fodboldbaner! Det vil altså sige 42 gange så meget ødelagt natur end ved den nedgravede løsning - og så har man slet ikke regnet med det kæmpe område, hvorfra man vil kunne se de 35 meter høje mastodonter. Det vil være så stort et tal, at man bliver nødt til at regne i kvadratkilometer i stedet for fodboldbaner, som jo ellers er ministerens foretrukne arealmåleenhed!

I alle Energiministerens svar, uanset om det er til folketingsmedlemmer, i læserbreve eller kommentarer til anmodning om foretræde, har ministeren henvist til Energinet. Jeg har forsøgt at søge på nettet for at undersøge, om Energinet rent faktisk er et orakel, som har svar på alle tænkelige spørgsmål, men det kniber lidt med at finde et bevis for dette.

Hvorfor kontakter Energiministeren ikke eksperter som f.eks. Brian Vad Mathiesen, professor ved Aalborg Universitet og varm fortaler for den grønne omstilling, som i adskillige artikler har talt den nye forbindelse midt imod.

F.eks. skriver han at i en artikel at "Den øgede mængde vind i Vestjylland kan i sig selv håndteres ved kabellagte ledninger", og at "Den nye højspændingsledning er ikke nødvendig for at sikre den grønne omstilling, men handler om det kabel, man bygger til Storbritannien, det såkaldte VikingLink."

Jeg skal ikke gøre mig klog på, om én eller anden direktør i Energinet har en bonusordning, som giver mere afkast ved luftbårne ledninger end ved en nedgravet løsning, men det er da påfaldende, at det efterhånden kun er Energinet og Energiministeren. der stemmer for luftledninger. Var det ikke på tide, Lars Chr. Lilleholt, at spørge andre til råds? Eller er du bange for svaret?

Er Energinet et orakel?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce