Drop nedrivning af familiers hjem - giv Munkebo og Skovparken en ny chance


Drop nedrivning af familiers hjem - giv Munkebo og Skovparken en ny chance

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbreve. 

Læserbrev: Dobbeltstraf, tvangsvuggestuer og afvikling af familieboliger i områder, hvor der for eksempel bor lidt for mange, der ikke er i arbejde. Det er ifølge regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiets ghettopakke vejen mod nul ghettoområder i Danmark i 2030.

I mandags besøgte jeg, Morten, beboere i Munkebo i Kolding - en såkaldt "hård ghetto" ifølge regeringens ghettoliste. Her mødte jeg mennesker, som frygtede at skulle flytte fra deres hjem. Se deres boliger blive til støv. Med et tryghedsindeks på 89 ud af 100 og høj tilfredshed blandt beboerne, er det godt nok svært at se andet end symbolpolitik i regeringens afviklingsplaner, som i sidste ende kan blive til nedrivningsplaner.

Det er konsekvensen af ghettopakken. Den rammer flere tusind mennesker landet over - flere hundrede af dem i Munkebo og Skovparken i Kolding, hvis hjem kan ende med at skulle afvikles, fordi områderne i fire år har optrådt på ghettolisten.

Det kræver ellers kun 43 flere i arbejde i Munkebo, for at området slet ikke er en ghetto ifølge regeringens ghet­to­kriterier. Men i stedet for at hjælpe dem i arbejde, befinder beboerne sig nu i den groteske situation, at deres boliger måske skal ri­ves ned.

De fleste er ellers enige om, at ledige skal i ar­bejde, og at arbejde er den bedste vej til integration. Desværre in­de­holder ghetto­pak­ken flere nedrivningsplaner end jobplaner.

Kan det virkelig passe, at vi vil bruge penge på at smide familier ud af deres nyligt istandsatte hjem med lange ventelister, for at jævne dem med jorden?

I vores ører lyder det helt absurd. Men det er konsekvensen af en uansvarlig og hundedyr symbolpolitik. Det er konsekvensen af, at Dansk Folkeparti får lov at sætte retningen.

I Radikale Venstre vil vi have mennesker i arbejde. Og vi tror ikke på, at det sker ved at rive attraktive boliger ned. Men ved at løfte ledige gennem målrettet uddannelse. Lad os droppe sym­bol­politikken og finde rigtige løsninger på virkelighedens problemer.

Derfor foreslår vi at give Munkebo og Skovparken i Kolding - og de andre boligområder rundt om i landet, der står i samme situation - en udsættelse på to år til at få flere i arbejde. Og arbejde sig af ghettolisten. Så vi kan redde de mange familier fra at skulle flytte.

Vi tror på, at hvis vi tør vinke symbolpolitikken farvel, så kan vi løse de virkelige problemer.

Drop nedrivning af familiers hjem - giv Munkebo og Skovparken en ny chance

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce