DSB tager tiden i toget alvorligt


DSB tager tiden i toget alvorligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbreve. 

Læserbrev: På DSB's seneste bestyrelsesmøde blev der givet grønt lys til at investere 250 millioner kroner i nye sæder, nyt look og bedre komfort i flere af DSB's gamle tog. DSB har bestilt minimum 26 nye ellokomotiver til den sjællandske regionaltrafik. DSB har igangsat udbud på indkøb af cirka 150 nye elektriske togsæt og af 40-56 nye togvogne. Investeringer der viser, at DSB tager tiden alvorligt og investerer i bedre rejser for kunderne både på den korte, mellemlange og lange bane.

DSB og Banedanmark har haft udfordringer med kundepunktligheden i det syd- og sønderjyske henover sommeren. Det er især fejl på spor og signaler, der har skabt forsinkelser, og jeg ved, at Banedanmark knokler for at løse problemerne, ligesom de arbejder med at udskifte gamle signaler, udbygge elektrificeringen og forny skinnenettet. Det skal de have tak for. DSB har også i juni og juli ligget lige under mål på operatørpunktligheden - det vil sige den del af punktligheden, som vi alene har ansvar for. Det har vi arbejdet på at rette op på, og DSB er med 94,6 procent i august tilbage over mål på operatørpunktligheden mellem Kolding og Esbjerg. Men der er fortsat dårlige tal for hvor mange kunder, der komme frem til tiden.

Vores fokus er sammen vores gode kolleger i Banedanmark at få flest mulige tog til tiden. Det er sværere, end det lyder, men vær ikke i tvivl om, at vi kender til udfordringen og ved, at vores kunder har brug for, at togene kører til tiden. Derfor er påstanden i JydskeVestkystens leder om, at vi ikke tager tiden alvorligt, simpelthen ikke rimelig. Vi tager tiden alvorligt - vi tager den dybt alvorligt.

Der investeres samlet set milliarder i jernbanen til gavn for passagerne i disse år, og vores dygtige medarbejdere arbejder dagligt hårdt på at få tog frem til tiden hver eneste dag.

På trods af udfordringerne mener vi faktisk, at vi i DSB, sammen med Banedanmark, gør det ret godt. Det er ikke noget, vi er alene om at mene. Boston Consulting Group (BCG) færdiggjorde sidste år rapporten "Railway performance Index" (RPI) for tredje gang siden 2012. Rapporten sammenligner jernbanerne i de europæiske lande på en række overordnede parametre som sikkerhed og punktlighed. Al data i rapporten er hentet fra offentligt tilgængelig data, som er samlet, renset og gjort sammenlignelige. Her kom DSB ind på en andenplads - kun overgået af Schweiz, der i europæisk sammenhæng er den notoriske duks, når det kommer til jernbanedrift. Det er sandt, at DSB hele tiden skal blive bedre, men det er også sandt, at så ringe er det nu ikke.

DSB tager tiden i toget alvorligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce