Bandemedlemmer på offentlige ydelser


Bandemedlemmer på offentlige ydelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbreve. 

Læserbrev: Alt imens vi på Christiansborg forhandler yderligere skærpelser i en ny opdateret "bandepakke", så lader det til at de kriminelle har endog meget let ved at snyde og snylte sig igennem kommunale sagsbehandlere, socialrådgivere, gadeplan-medarbejdere og andre kommunalt ansatte. Fakta er i hvert fald, at der ikke dæmmes op for deres åbenlyst alt for lette adgang til de kommunale pengekasser.

Således viser en ny opgørelse at flere hundrede bandemedlemmer lukrerer på de offentlige ydelser måned efter måned. Beskæftigelsestilskud, kontanthjælp, uddannelsesydelse, integrationsydelse, boligsikring og friplads til deres børn, det er så noget som alle andre her i landet skal betale for. Dertil lægger de så ulovlige indtægter fra narkohandel, prostitution, indbrud, hæleri og sort arbejde.

Alene i Københavns Kommune vurderer man at op imod 300 ydelsesmodtagere med banderelation suger på de offentlige kasser måned efter måned. Nu er diskussionen tilmed ophøjet til hvorvidt man kan få fuldtidskriminelle til kun at være deltidskriminelle.

I Dansk Folkeparti har vi insisteret kontinuerligt på, at der skal massive ændringer til i en kommende bandepakke. Indtil nu har vi i tidligere bandepakker gennemført mange gode tiltag, som også hjælper, men åbenlyst ikke nok. Vi er nødt til at lukke alle de pengekasser, som ofte står åbne - og så må vi med skærpede sanktioner sikre, at de straffes med frihedsberøvelse hvis ikke de bryder med den kriminelle livsbane.

Godt nok er Danmark kendt som et velfærdssamfund, men vi skal vel ikke sponsere uberettigede overførselsindkomster til kriminelle bandemedlemmer. Derfor bør en kommende bandepakke indeholde skærpede krav til bandemedlemmer og det skal være langt lettere at fratage dem tildelte ydelser.

Bandemedlemmer på offentlige ydelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce