Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Arbejdsmarked. Ringeagt af de hårdeste job


Arbejdsmarked. Ringeagt af de hårdeste job

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbreve. 

Sidste år blev min bror en del af en trist statistik - han blev ramt af en alvorlig arbejdsulykke på en byggeplads i København. Sammen med ham er 41.000 personer blevet ramt af arbejdsulykker siden 2010. Det er mange - alt for mange - som bliver invalideret af deres arbejdsliv, og udover at det nedsætter livskvaliteten for mange, er det også frygteligt dyrt for samfundet.

Jeg ved naturligvis ikke, om flere tilsynsbesøg kunne have forhindret ulykken, men jeg bliver ret harm over i påsken at konstatere, at Arbejdstilsynet er blevet beskåret fra 703 ansatte til 606 medarbejdere. De færre medarbejdere er konsekvensen af finansloven for 2016, hvor DF sammen med regeringen, skar 93 millioner kroner på Arbejdstilsynet. Konsekvensen er mærkbar - antallet af kontrolbesøg er faldet fra 62.600 til 48.100.

Jeg har selv været med Arbejdstilsynet på besøg på en byggeplads, hvor der blev givet ordre om at en kæmpe sanddynge, der skulle flyttes fra kanten af et hul i jorden, hvor håndværkerne gik og arbejdede. Sanddyngen var stablet på en måde, som var egnet til at komme i skred og i værste fald begrave de arbejdende levende. Der blev rettet op - og det var selvfølgelig godt.

Men færre kontrolbesøg betyder mindre styr på sanddynger og andre farlige situationer. Det giver mindre forebyggelse, som kan redde min bror og kollegaer fra skader, der invaliderer dem. Jeg håber, regeringen og DF indser, at besparelserne er en katastrofe og ringeagt af mennesker i de hårdeste job. Der er i den grad behov for en anden kurs på arbejdsmiljøområdet.

 

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark