Sproget i JFM

Indholdsfortegnelse

  • Sproget i JFM
  • Ad eller af?
  • Anførselstegn
  • Ét eller flere ord?
  • Ganske kort om komma
  • Ligge eller lægge?
  • Politiske partier (partibogstaver)
  • Sin eller hans/hendes?
  • Stort eller småt?
  • Talord og taltegn
  • Årets gang

Vær i tvivl - også når du ikke er det
Sproget i Jysk Fynske Medier følger bestemmelserne i Retskrivningsordbogen.
Er du det mindste i tvivl om, hvordan noget staves, så slå det op!
Læg Retskrivningsordbogen - dsn.dk – eller sproget.dk i din bogmærkelinje og hav siden åben dagen igennem. Så tager det ikke mere end et par sekunder at finde den rette stavemåde – og måske havde du ret.

Ved valgfrihed: Du vælger selv, men brug samme stavemåde gennem hele artiklen. Brug dog helst den ældste form.

Grundled i rubrikker
Rubrikker, der indeholder et udsagnsled, skal også have et grundled. Rubrikken”Kom til at skyde en hest” fortæller jo ikke læseren dét, det handler om: ”Jæger kom til at skyde en hest”.

Vær gammeldags
Vær gerne sprogfornyer, men vær det med omtanke: Udnyt sprogets muligheder, men løb ikke efter et hvilket som helst nymodens påfund, som læseren kan være usikker på betydningen af. Hvis valget står mellem en gammeldags og en slang-agtig formulering, så
vælg den gammeldags.

Stram op på kildernes sprog
Kilderne skal gengives korrekt og loyalt, men gør dem – og læserne – den tjeneste at stramme op på deres sprog og fjerne lommeuld, uskarpheder og ligegyldige småord. Lad dig ikke lokke af politiudtryk og andet fagsprog, som er logisk for kilden, men ikke for
læserne.

Pas på talesprog
Vær bevidst om, at der er forskel på skriftsprog og talesprog. Vendinger og sætningskonstruktioner, der er gangbare i talesprog, kan give det skrevne et uprofessionelt præg.

Skriv dansk
Jysk Fynske Medier publicerer journalistik på dansk, så vi skriver dansk. Det betyder, at udenlandske ord oversættes – vær især opmærksom på tilsendte pressemeddelelser fra virksomheder. Vi har stadig salgschefer, chefdesignere og kommunikationsdirektører, ikke sales managers, model coaches og chiefs of reputation. Kan titlen/udtrykket ikke oversættes til forståeligt dansk, så forklar den/det. Hvis et firma bruger engelske titler, er det i orden, men forklar det i så fald (CEO, administrerende direktør).

Pas på fremmedord
Fremmedord kan være nyttige, men kan også hæmme læsningen, så de skal anvendes med mådehold og altid forklares, hvis vi skønner, at nogle ikke vil forstå dem.

Undgå eder og forbandelser
Vi betjener os af et ordentligt og sobert sprog. Kun helt undtagelsesvist kan et bandeord være i orden, hvis det er nødvendigt for at beskrive en persons karaktér, sindsstemning eller måde at tale på generelt. Ved rubrikker: Vær ekstraordinært kritisk over for brugen af bandeord og vulgært sprog.

Forhold dig kritisk og klinisk til betegnelser for kønsorganer og sex generelt. Undlad for eksempel i retsreportager at gå i detaljer med seksualforbrydelsers karakter, men benyt i stedet generelle udtryk som ”anden seksuel omgang end samleje”.

Undgå klichéer
Brug ikke indholdsløse klichéer, men gerne gode metaforer af egen avl.

Undgå forkortelser
Skriv ordene helt ud (for eksempel kilo, kroner, cirka, kvadratmeter og så videre).

Forkortelser kan nedsætte læsbarheden. Det er dog i orden at bruge forkortelser i rubrikker og faktabokse, hvor pladsen er trang.

Brug hjælpeark til de evige spørgsmål
Sproggruppen har udarbejdet hjælpeark med svar på de spørgsmål, vi altid stiller os selv:
Skal sankthans i ét ord? Skal hunderacer med stort? Hvordan med partiernes navne?

Brug grammatisk komma
Vi er 100 procent konservative i brugen af grammatisk komma.

Sprogreglerne anvendes også i tilsendte manuskripter, medmindre der er tale om uddrag af bøger eller lignende (kunst)værker.

Sprogudvalget er nedsat af chefredaktør Peter Orry.
Medlemmer: Jytte Træholt, Kristian Pahus og Marie Jung (afløses af Tino Rueskov Pedersen)

August 2018

Ad eller af?
Ad er især almindeligt efter retningsadverbier (fx op, ned, ud, frem).
Ad efter ordene hen, ind og hjem.
Ad = langs med, via, gennem (vejen)
Hun kurede ned ad bakken.
Hun er gået ud ad køkkendøren.

Ad = til, hen imod, i retning ad/af (målet)
Hunden gøede ad postbuddet.
Tilhørerne klappede ad sangeren.

Ad = i faste udtryk
Ad åre
Op ad dagen
Op ad dage (fx hun er sin mor op ad dage)
Ad gangen (fx kun én ad gangen)
Ad … gange (fx varerne blev leveret ad to gange)

Af = væk fra, bort fra
Han faldt ned af stigen. (MEN: Han kravlede ned ad stigen)
Han steg af bussen.

Af om vrede og glæde
Hun snerrede af raseri.
Han græd af glæde.

Valgfrit ad/af ved ”le”-ord
Eleverne grinede ad/af læreren.
De fnisede ad/af vittigheden.

Et eksempel på, at det altså ikke er ligegyldigt, om der vælges ad eller af:
- Bruden kommer op ad kirkegulvet.
- Bruden kommer op af kirkegulvet.

Anførselstegn
Vi bruger anførselstegn om:
Titler: fx på bøger, film, serier, musik, kunstværker, spil – (titler skal ikke i kursiv)
MEN religiøse skrifter som Bibelen og Koranen, faste udgivelser som JydskeVestkysten,
Radioavisen og lignende skal ikke i anførselstegn.
Kælenavne: fx Knud ”Gamle” Jensen
Citerede tekster: fx uddrag af bøger eller digte
Botaniske sorter: altså de navne, som gartnerne selv har fundet på, fx rosen ”Karen Blixen”, tomaten ”Black cherry”
Ved forbehold: ”Kæmpelaksen” var i virkeligheden en lille sild
Ved citater i en tekst: Som Cæsar sagde: ”Terningerne er kastet”

Vi bruger ikke anførselstegn om:
Institutioner, fx Forum, Posten osv., da de opfattes som stednavne.
Navne på musikgrupper, da de kan sammenlignes med personnavne.
Direkte tale i interviews begynder med talestreg.

NB: Det korrekte anførselstegn på tastaturet er SHIFT 2

Ét eller flere ord?
Frit valg:
afsted - af sted
allesammen - alle sammen
alletiders - alle tiders
allevegne - alle vegne
forresten - for resten
ingenting - ingen ting
nogensinde - nogen sinde
ombord - om bord
omend - om end
selvom - selv om
simpelthen - simpelt hen
sommetider - somme tider
stadigvæk - stadig væk
tilfælles - til fælles
tillykke - til lykke

MEN vær konsekvent i artiklen.

Husk at skrive i flere ord:
alt sammen
den gang (fx Det er den gang, jeg husker bedst; men i ét ord: Dengang (= da) var der ikke noget i vejen)
en gang (fx en gang om året, en gang eller to, en gang imellem, endnu en gang, en gang til; men i ét ord: Der var engang, engang i fremtiden, Tænk engang, ikke engang (= slet ikke), Vi mødte dem engang (=da) vi var i Spanien)
for længst
for nylig
for så vidt
for øvrigt
fuldt ud
heller ikke
hvad enten
hvad som helst
hvem som helst
hver anden
hvilken som helst
hvor længe
hvor mange
hvor meget
hvor som helst
i aften
i alt
i dag
i færd med
i gang
i går
i hvert fald
ikke desto mindre
ikke engang
i morgen
ingen som helst
ingen vegne
i sinde
i stand til
i stedet for
i stykker (men itu)
i øvrigt
langs med
lige meget
lige så (fx lige så stor; men i ét ord i fx gøre ligeså, dvs. ligesådan)
nogen som helst
når som helst
på ny
rundt om
slet ikke
som helst (hvem som helst, nogen som helst, når som helst osv.)
som om
stort set
så længe
så snart
såvel som el. så vel som
så vidt (jeg ved)
til dels
til kende
til leje
til sidst
til stede (være til stede)
ved lige

Husk at skrive i ét ord:
alting
apropos
bagud
bagude
dengang (= da, fx Dengang var der ikke noget i vejen. Vi mødte dem, dengang vi var i Spanien; men i to ord: Det er den gang, jeg husker bedst)
derimod
dermed
derudover (= desuden)
engang (fx Der var engang, engang i fremtiden, Tænk engang, ikke engang (= slet ikke), Vi mødte dem engang (= da) vi var i Spanien; men i to ord: en gang om året, en gang eller to, en gang imellem, endnu en gang, en gang til)
forneden
foroven
førend
hvorimod
hvorvidt (= om)
ifølge (fx ifølge loven)
imellem
imens
imod
indtil (om tid)
itu
langtfra (= slet ikke)
ligesom (= på samme måde som, idet)
ligesådan
ligeud (= uden omsvøb, ligeud af posen)
medmindre (= hvis ikke, undtagen)
minsandten
nogenlunde
omkuld
ovenikøbet (= tillige, desuden)
overalt (= alle vegne)
overhovedet (= i det hele taget)
proforma
såfremt
tillige
tilovers
tilsammen
tværtimod
underhånden (= skjult, diskret)
vistnok (= måske)

Ganske kort om komma
Kort og godt: Vi anvender grammatisk komma. Hvis du ikke kan det, så få det lært.

Erfaringen viser, at mange har det svært med to særlige kommaforhold.

1) Appositionskomma
Dette komma sættes omkring navne og titler, hvor man blot gentager noget med andre ord, og hvor det andet led kan udelades, uden at meningen går tabt.

Korrekt: Vejles borgmester, Jens Ejner Christensen (V), var i går i Herning.
Man kan slette Jens Ejner Christensen, uden at meningen forstyrres.

Forkert:Læge i Vejle, Solvej Petersen, beklager den lange ventetid.
Hvis man sletter Solvej Petersen, aner vi ikke, hvem der tales om.

Korrekt:Læge i Vejle Solvej Petersen beklager …
Læge i Vejle er faktisk en slags titel.

Forkert:Den kendte aarhusianer, Steffen Brandt, sagde engang …
Man kan ikke fjerne Steffen Brandt uden at ødelægge meningen – og man
skriver sådan set, at Brandt er den eneste kendte aarhusianer i hele verden!

Korrekt:USA’s nuværende præsident, Donald Trump, har en særlig frisure.

Korrekt:Den amerikanske præsident Harry S. Truman var tilhænger af …

Korrekt:Den daværende amerikanske præsident, Ronald Reagan, sagde allerede i 1982 ….

2) Opdelingskomma – med et lidt vulgært eksempel
Der er forskel på ”Fuck, en lækker røv” – et begejstret udråb – og ”Fuck en lækker røv” – en lummer opfordring.

Tilsvarendehedder det korrekt: ”Se, mor, der kommer en brandbil.” ”Nøj, hvor vi var sultne.”

Et godt komma-råd:
Hvis du er i tvivl om, hvor kommaerne skal sættes, så skriv teksten om!

Ligge eller lægge?
Ligge, sidde, springe og vågne – bruges uden objekt (genstandsled).
Lægge, sætte, sprænge og vække – bruges med objekt.

Uden objekt (intransitivt)
Æblerne ligger i skålen.
Jeg ligger i sengen.
Han sidder i stolen.
Bomben springer.
Hun vågnede kl. 7.

Med objekt (transitivt)
Jeg lægger æblerne i skålen.
Jeg lægger mig.
Vi sætter ham i stolen.
De sprænger en bombe.
Han vækkede hende kl. 7.

Politiske partier (partibogstaver)

Landsdækkende partier - Kaldenavn - Om personer

  • Socialdemokratiet (S) - - socialdemokrater
  • Det Radikale Venstre (R) - (De) Radikale - (de) radikale
  • Det Koservative Folkeparti (K) - (De) Konservative - (de) konservative
  • Socialistisk Folkeparti (SF) - - SF'ere
  • Kristendemokraterne (KD) - - kristendemokrater
  • Dansk Folkeparti - - DF'ere
  • Venstre (V) - - venstrefolk/venstremand
  • Enhedslisten (EL)
  • Liberal Alliance (LA)
  • Alternativet (AL)
  • Nye Borgerlige (NB)
  • løsgængere (løsg.)

Sin eller hans/hendes?

Sin – når man henviser til subjektet (grundleddet) i en sætning.

  • Kaj vasker sin bil hver søndag.
  • Sin bil vasker Kaj hver søndag.
  • Han tog sin hat.

Hans eller hendes – når man henviser til noget andet end subjektet.

  • Kaj vasker hans bil (fx naboens bil).
  • Lise tog hendes hat på (ikke Lises hat).

Hans, hendes og sin anvendes kun i ental. I flertal hedder det sine (han luftede sine hunde) eller deres (de vaskede deres vinduer).

Stort eller småt?

Firma- og organisationsnavne:
Vi følger de sproglige normer, ikke smarte markedsføringsfiduser.
Navne på virksomheder og organisationer er egennavne og indledes derfor med stort bogstav.
Det hedder ”Jysk”, ikke ”JYSK”, ”Lego”, ikke ”LEGO”, ”Jem & Fix”, ikke ”jem & fix”, ”Casa”, ikke ”CASA”.
Navne med stort bogstav i midten bør ikke anvendes. ”Neurosearch”, ikke ”NeuroSearch”. ”Ældresagen”, ikke ”Ældre Sagen”.
I visse tilfælde giver det store bogstav i midten mening: ”SuperBrugsen” – fordi der også findes en ”Dagli’Brugsen”. Naturligvis også: ”JydskeVestkysten”.
Navne, der egentlig er forkortelser, men som udtales som almindelige ord, skrives med stort begyndelsesbogstav og derefter med lille: ”Lego”, ”Ikea”, ”Dong”, ”Nato”, ”Unicef”, ”Unesco”, ”Uefa”, ”Fifa”.
Er navneforkortelsen på tre bogstaver eller derunder, skrives med stort, uagtet om det kan udtales som et ord eller ej: ”PET”, ”FE”, ”SAS”.
Forkortelser på fire bogstaver eller flere, der ikke kan udtales som ord, skrives med stort: UNHCR, UNDP.

Akronymer (initialforkortelser):
Når et akronym bruges i hverdagssprog, skrives det med lille: aids, hiv, cd, pc, wc, gmo.
Mere sjældne akronymer skrives med stort: BNP, ATP, MF.

Politik:
Med stort: Odense Byråd, Folketinget, Bredballe Menighedsråd – fordi det er præcise egennavne. Men: ”byrådet”, ”på tinge”, ”menighedsrådet”.
Med lille: teknisk udvalg, skole- og børneudvalget, ældrerådet, miljøudvalgsformand,
folkekirken, folkeskolen.

Titler på personer:
Persontitler skrives altid med lille, også i bestemt form: ”advokat Ole Nielsen”, ”borgmester
Per Hansen” og ”borgmesteren”, ”præsident Donald Trump” og ”præsidenten”, ”regionsformand Carl Holst”, ”folketingsmedlem.
Tilsvarende for kongelige/adelige titler, også de engelske: ”dronning Margrethe” og ”dronningen”, ”sir Paul”, ”lord Nelson”. Kun meget officiøse titler som ”Hendes Majestæt Dronningen” skrives med stort.

Titler på kunstværker:
Titler på bøger, film, sange med mere skrives med anførselstegn (medmindre det virker helt overflødigt) og med stort begyndelsesbogstav.
Kim Larsen hittede med ”Midt om natten”. Rembrandts ”Nattevagten” kan ses i Amsterdam.
Engelske titler bør følge engelsk/amerikansk skrivemåde: ”Love Me Tender”, ”The Sound of Music”. Er du i tvivl om, hvorvidt småordene skal være med stort, kan du med fordel google titlerne.

Historiske begivenheder og epoker:
Historiske begivenheder og epoker skrives med lille. Reformationen, napoleonskrigene, trediveårskrigen, oktoberrevolutionen, anden verdenskrig, første verdenskrig, holocaust (nazisternes masseudryddelse af jøderne), de slesvigske krige,svenskekrigene, middelalderen, vikingetiden, stenalderen, oplysningstiden, mellemkrigstiden.

Særligt om tyske ord:
Hvis man anvender tyske substantiver og vil understrege den tyske stemning, bør substantiverne skrives med stort: ”Vi var på vej ad Autobahn og skulle til Bierfest i Dortmund”.

Sportsbegivenheder:
Korrekt: JM, DM, NM – men: jyske mesterskaber, danmarksmesterskab, danmarksmester, nordiske mesterskaber.

Sammensætninger med geografi:
Korrekt med lille: danmarkskort, europamester, jyllandsturné.
Korrekt med lille: esbjergenser, odenseaner, fynbo, fannik, aarhusianer (for her er der tale om anerkendte ord) – men med stort: Middelfart-borger (her er en konstrueret sammensætning, og der skal bruges bindestreg).

iPad/iPhone/iPod:
Stavemåden (anbefalet af Dansk Sprognævn) giver anledning til problemer, når ordene indleder en sætning. Dansk Sprognævn, Ritzau – og JFM – anbefaler, at man skriver stort I i disse tilfælde. Følg også Apples skrivemåde, når egennavnene anvendes isoleret, for
eksempel: Han har lige købt en ny iPhone.
Ved sammenskrivninger som iphoneoplader bør der dog anvendes små bogstaver.

Dyr, dyreracer, vintyper, oste, æblesorter m.m.:
Skrives med lille begyndelsesbogstav, fx
hund, kat, bjørn, ulv, isbjørn, zebra, gråspurv, schæfer, manxkat, nældens takvinge
cabernet sauvignon, chianti, champagne
cheddar, gorgonzola, emmentaler
coxorange, belle de boskoop, ingridmarie, filippa
bøg, birk, følfod, viol, morgenfrue

I videnskabelige latinske navne skrives dog første ord med stort, fx
Sorex minutus
Rosa spinosissima
Acer palmatum ”Bloodgood”
Her er plantens slægt med stort, dens art med lille og sorten med stort

Udlandet:
Som udgangspunkt skriver vi lande og byer i udlandet på samme måde som Ritzau.
Se Ritzaus landeliste. https://www.ritzau.dk/landeliste/
Det følger som oftest landets egen retstavning – men visse lande og byer har traditionelt danske navne: Venedig, ikke Venezia. Rom, ikke Roma, Prag, ikke Praha, Polen, ikke Polska.

Sverige:
Svenske stednavne skrives med ä og ö, fx Jönköping, Göteborg og Mälaren.
Eneste undtagelse er Malmø, der skriver med dansk ø. Dog hedder sportsklubben Malmö FF.

Tyskland:
Vi bruger tyske navne, naturligvis med Umlaut ä, ö og ü, hvor det hører til.
Særligt i grænselandet: Vi bruger de tyske by- og stednavne: Lübeck, Eckernförde.
Dog skrives disse otte navne (og kun dem) altid på dansk:
Hamborg, Flensborg, Slesvig, Slesvig-Holsten, Sild, Dannevirke, Hedeby, Isted.

Talord og taltegn

Bogstaver eller tal?
Hovedregel:
Tal under 10 skrives med bogstaver
Tal fra og med 10 skrives med tal

Ordenstal:
førstepladsen, andengradsligning, tredjebehandling
MEN 1. division
Margrethe 2. / Margrethe II
Christian 4.s breve / Christian IV’s breve

Sammensætninger med tal skrives med bindestreg:
10-årig, MEN femårig
6-11-årige
18-års fødselsdag / 18-årsfødselsdag
50-års jubilæum / 50-årsjubilæum

Afledninger til tal skrives med apostrof:
1930’erne, 90’erne

I opremsning af små og store tal:
tre børn på 4, 6 og 11 år

Punktumopdeling i tusinder:
Fra 10.000 og op bruges punktumopdeling i tusinder
19.999, 199.999

Decimaltal:
Decimaltal skrives med komma foran decimalerne
10.909,99 kroner

Telefonnumre:
42 48 22 15 / 4248 2215

Personnumre:
290283-0624

Datoer:
1. marts 2012 (ikke d./den 1. marts 2012)
1. marts 2012

Klokkeslæt:
9.15
16.15
16-17
16.30-17

Om skoleklasser:
2. klasse
2.a

I sportens verden:
Serie 3
2. division

Årets gang

Sådan staver vi højtids- og helligdage samt begivenheder:

  • nytår
  • nytårsdag
  • helligtrekonger
  • kyndelmisse
  • valentinsdag
  • fastelavn
  • Mariæbebudelsesdag
  • palmesøndag
  • påske
  • skærtorsdag
  • langfredag
  • påskelørdag
  • påskedag
  • andenpåskedag
  • storebededag
  • Kristihimmelfartsdag
  • valborgsafteneller valborgaften
  • pinse
  • pinselørdag
  • pinsedag
  • andenpinsedag
  • grundlovsdag
  • valdemarsdag
  • sankthans
  • sankthansaften
  • sankthansbål
  • midsommer
  • allehelgensdag
  • halloween
  • halloweenkostume
  • mortensaften
  • thanksgiving
  • blackfriday
  • advent
  • førstesøndag i advent
  • lillejuleafteneller lille juleaften
  • juleaftensdag
  • juledag
  • andenjuledag
  • nytårsaftensdag
  • ramadan
  • eidfest
  • yomkippur