Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Skovens dag er en gedigen succes

Andreas på fem år snitter, med far Steen Pedersen og lillebror Julius i baggrunden. Foto: Joan Anette Karlsen

Skovens dag er en gedigen succes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Familier og børn i alle aldre bliver trukket i skoven på Skovens Dag. Ved den gamle skovfogedbolig i Varde krydret med alskens aktiviteter.

Varde: Anders Bloksgaard fra Varde Museum har åbnet for en bøtte med røde skovmyrer, og Augsta Egetoft Lyhne på tre år stikker frimodigt hånden frem.

- Den kildrer, siger hun bare.

Alt er naturligt ved Skovens Dag, hvor Andreas Pedersen på fem år sidder med en skarp dolk og snitter sin pind skarp. Lillebror Julius, der lige er fyldt to år, får lidt hjælp af far.

Cilius, Mathias og Frederik, tre kammerater på 9, 8, og 10 år, skal prøve det hele, men først klatrer de op i det nærmeste store træ, de kan finde.

Caroline og Liva på samme alder er i gang med at spille Kalaha med bolde i spande ved FDFérnes bod, hvor Lina Kathrine er ved at bage en lille pandekage.

Naturvejleder Morten Vinding bager også. Men han bager pizzaer med en pesto baseret på skvalderkål.

- Det er bedre end spinat, og så er det nemt at dyrke i køkkenhaven, siger han med et grin.

Senere skal han i gang med at røge lam.

Der skal også være noget at smage på, når familierne er taget i Søndre Plantage til Skovens Dag.

- Det er en af vores markante markeringer, kalder Jimi Rosa arrangementet.

Han er naturvejleder, og om kun 14 dage er den næste markering, når der er Nationalparkdag den 21. maj. I år omkring ebbevejen til Langli ved Ho.

I det samme går en gruppe vandrere afsted. Det er Landstrygerne, der har arrangeret ture med fører, og nu er det 3-kilometeren til Nysø.

Dansk Ornitologisk Forening står med en bod og et par populære kikkerter, og bibliloteket er også med, og læser historier for de mindste.

Skovens dag anslås at have slået sin egen rekord med omkring 800 besøgende søndag.

Skovens Dag
Foregår søndag til klokken 15.I Varde Kommune i Søndre Plantage ved den gamle skovfogedbolig, og i Ølgod og i Ansager.

" width="560" height="314" allowfullscreen="allowfullscreen"/>