Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Udenlandske spejdere har en oplevelse for livet

En flok piger fra Oslo synes, det er spændende at være på Spejdernes Lejr bortset fra, at der er lang at gå. Foto: Claus Thorsted

Udenlandske spejdere har en oplevelse for livet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

4500 af deltagerne på Spejdernes Lejr kommer fra andre lande end Danmark. 43 lande er til stede på Spejdernes Lejr ved Sønderborg.

Sønderborg: I et telt ligger tre piger fra Israel og slapper af efter en meget oplevelsesrig uge på Spejdernes Lejr. Det er første gang pigerne er i Danmark samt første gang, de deltager på en lejr med over 32.500 spejdere.

- Det her en oplevelse for livet. Jeg kommer aldrig til at deltage på så stor en lejr igen i mit teenageliv. Man kan virkelig mærke, at der er tænkt meget over lejren, og der er brugt mange år på forberedelse, siger Noam Peleg.

Den kæmpe danske spejderlejr er meget anderledes i forhold til, hvad pigerne er vant til i Israel. Blandt andet at børn håndterer økser rutinemæssigt, imponerer israelerne.

- Det ville børn aldrig gøre i vores lejre. Men man kan se, at børnene har styr på det, og de voksne stoler på dem, siger Naama Chaan.

- Men jeg blev virkelig skræmt første gang jeg så det, smiler Michal Parhin og laver store øjne.

Pigerne er også imponerede over forholdene på lejren som supermarked.

- Det er vildt, at der er butikker. I Israel er der ikke noget på lejrene med mindre, du bygger det selv, siger pigerne.

De har under lejren blandt andet været med til at bygge shelters og prøvet Verdens største hoppeborg. Og så har de besøgt Sønderborg By to gange.

- Vi besøgte slottet, hvor der var en aktivitet. Vi så også det kongelige skib, fortæller pigerne.

 

Det her en oplevelse for livet. Jeg kommer aldrig til at deltage på så stor en lejr igen i mit teenageliv. Man kan virkelig mærke, at der er tænkt meget over lejren, og der er brugt mange år på forberedelse.
Noam Peleg, spejder fra Israel.

Unik chance

Også en gruppe på 11 tyskere fra Slesvig-Holsteins vestkyst deltager på Spejdernes Lejr. De har også været i Sønderborg og se kongeskibet.

- Vi er her for at få erfaringer. Og så er vi her for at snakke med folk fra meget langt væk. Det er en unik chance for at møde andre mennesker. Vi har lavet så mange ting, at jeg slet ikke kan huske det nu, siger Peter Beckmann.

Gruppen har blandt andet mødt spejdere fra Kuwait.

En gruppe spejdere på 28 mand fra Frankrig har også nydt at møde nye mennesker.

- Det er fedt at møde en masse nye mennesker. Vi har mødt rigtig mange fra andre lande og danske spejdere. Danskerne er meget imødekommende, siger Côme Móníer.

Gruppen har deltaget i aktiviteter i løbet af dagen og hygget sig om aftenen og natten.

- Vi har danset og sunget og mødt flere nye mennesker, smiler Côme Móníer.

Det er første gang for alle franskmændene, at de er i Danmark. Og det er også første gang, de er på så stor en lejr.

Langt at gå

En flok pigespejdere fra Oslo holder pause i deres lejr, hvor der bor 67 nordmænd. Pigerne har været flere gange i Danmark, men aldrig på så stor en lejr.

- Det er vildt godt, men det har været lidt trist med vejret, fortæller Tiril, Elsa, Anna, Vilde, Mia og Emma.

Pigerne er meget begejstrede for natløbet, hvor man kan samle penge og ryge i fængsel.

- Det har været spændende at gå rundt og se, hvordan de andre har bygget deres lejre. Det er spændende på Knudepladsen, hvor der er butikker. Men det er vældigt lang at gå, siger pigeflokken, der er rigtig glade for det kontantløse betalingssystem.

Med et armbånd kan pigerne betale i butikkerne.

- Så kan vi selv styre, hvor mange penge vi vil bruge, siger de.