Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Spejdernes Lejr begyndte uden problemer

Næsten alle spejderne var ankommet ved 17-tiden. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Spejdernes Lejr begyndte uden problemer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det gik nemt, da 32.550 spejdere ankom til Spejdernes Lejr i løbet af lørdag. Prinsesse Benedikte og statsminister Lars Løkke Rasmussen besøgte lejren.

Sønderborg: Lørdag eftermiddag var de to lejrchefer Richard Engelholm og Mia Lind Ibsen lettede. Ankomsten af 32.550 spejdere var foregået uden problemer.

- Det er gået rigtigt godt. Mia har talt med politiet i Esbjerg, som slet ikke kan få armene ned over den trafikale afvikling. Der har ikke været uheld eller kø. Jeg er virkelig glad for, at det er foregået smertefrit. Nu er vi her alle sammen, og vi kan mærke det mylder og menneskestrømme. Det er lige akkurat det liv og summen, som vi har set frem til, siger Richard Engelholm.  

Politiet var hele dagen meget synlige på pladsen. Flere patruljer i bil og på motorcykel patruljerede hele dagen på Spejdernes Lejr.

Verdens stærkeste fællesskab til åbningsfest

Uofficielle besøg

Statsminister Lars Løkke Rasmussen besøgte lørdag morgen Spejdernes Lejr ved et uofficielt besøg. Lars Løkke Rasmussen indledte besøget med morgenkaffe og introduktion til lejren sammen med den frivillige lejrledelse.

- Spejderbevægelsen er det stærkeste fællesskab. Ingen kan alt, men alle kan noget, og når det lægges sammen, kan man nå fantastiske resultater. Det er frivilligheden, der kanfå alt det her til at ske. Det ville ikke kunne lade sig gøre ellers. Jeg har set vartegnet, Støvlen, som har krævet tusindvis af frivillige timer. Den er et godt symbol på de fodaftryk, som alle frivillige ledere sætter på Danmarkskortet, siger Lars Løkke Rasmussen i en pressemeddelelse.

Statsministeren besøgte og pladsen, hvor busserne afleverede spejderne. Her blev busserne guidet rundt fra et kontroltårn. Og hver bus havde ti minutter til at få børn og baggage ud, inden bussen skulle videre.

Desuden besøgte prinsesse Benedikte også lejren ved et uofficielt besøg. Hun blev vist rundt på pladsen af lejrledelsen samt borgmester Erik Lauritzen. Prinsessen vil besøge lejren flere gange i løbet af ugen, da hun er æresformand for præsidiet bag lejren.