Lokal TV laver serie om ProjectZero

Sønderborg Lokal TV laver i 2018 en ny tvserie. Foto: Timo Battefeld

Lokal TV laver serie om ProjectZero

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Resultaterne af de første ti år i ProjectZero skal belyses i en tv-serie produceret af Sønderborg Lokal TV. Projektet bliver støttet med 600.000 kroner af Fabrikant Mads Clausens Fond og Sønderborg Kommune.

Sønderborg: De ansatte og frivillige på Sønderborg Lokal TV skal i 2018 gå i dybden med ProjectZero.

En serie på mellem 15 og 18 afsnit på omkring 25 minutters varighed skal produceres og sendes i 2018. Det er stationens formand, Knud A. Sveistrup, som har inspireret redaktionen til at lave temaserien.

- ProjectZero er et af de største erhvervsprojekter, som man har sat i gang i Sønderborg Kommunes tid. Vi vil sætte fokus på, hvad der er kommet ud af det. Er ProjectZero en vækstfremmer eller -begrænser? Er der kommer flere tilflyttere? Og er der skabt flere jobs?, siger Knud A. Sveistrup.

I de 15-18 afsnit vil der for eksempel blive sat fokus på virksomheder, solceller, transportsektoren og EU-projekter. Stationen begynder på produktionen i marts, og der skal ansættes en redaktionel projektleder i ti måneder. Fabrikant Mads Clausens Fond og Sønderborg Kommune har støttet produktionen med 600.000 kroner.

- Hvordan sikrer I jer, at serien ikke bliver en reklame for ProjectZero?

- Det bliver en temaserie om ProjectZero, som ikke er en kommerciel ting, derfor kan der ikke kommer skjult reklame. Vi vil sætte fokus på et samfundsprojekt, som mange har taget til sig som virksomheder og borgere. Om det er saglig ros eller kritik, så skal man kunne komme til orde. Men ja, det er en udfordring, siger Knud A. Sveistrup.

Fakta
Sønderborg Lokal TV har eksisteret siden 2014 og formålet er at fortælle den gode historie om den dansk-tysk grænseregion. Stationen er støttet af kulturministeriet og kabeltv-penge med cirka en million kroner i året til drift. Der er to ansatte og 15 frivillige. Programmerne sendes på Kanal Syd tirsdag kl. 22-23 og fredag 22-23. Desuden er der genudsendelser i løbet af ugen. Udsendelserne vises også på YouTube og Vimeo.

Den Store Omstilling

Serien har fået navnet Den Store Omstilling og skal sættes fokus på CO2-projektet, som begyndte i 2007. ProjectZero-direktøren mener også, at serien kan produceres uden, at det bliver en reklameserie.

- ProjectZero er Sønderborgs og byrådets projekt. Det er et almennyttigt projekt, som vi ikke tjener penge på. Der bliver løbende skrevet om projektet, men en serie vil sætte mere nærværende og synliggørende fokus på projektet, siger Peter Rathje.

Borgmester Erik Lauritzen (S) glæder sig også over, at der sættes fokus på projektet.

- Der er meget at fortælle om den her vision. Serien vil anskueliggøre, hvor kæmpe en værdi, det her har. Projektet er en del af redningsplanken for vores område, siger Erik Lauritzen.

Lokal TV laver serie om ProjectZero

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce