Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Kongelig Køkkenhave er klar til politisk godkendelse

Slots- og Kulturstyrelsen har haft succes med at åbne gartneriet ved Gråsten Slot for forskellige markeder siden 2015. Arkivfoto: Claus Thorsted

Kongelig Køkkenhave er klar til politisk godkendelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den Kongelige Køkkenhave skulle have åbnet i 2017, men projektet mangler stadig politisk godkendelse og finansiering.

Gråsten: Flere tusind har kigget forbi hver gang gartneriet på Gråsten Slot har åbnet for forårs-, høst- og julemarkeder siden 2015. Markederne er første skridt på vejen mod et slotsgartneri, der har åbent året rundt ligesom slotshaven. Planen er, at gartneriet skal udvides med en køkkenhave på 900 kvadratmeter, der skal anlægges en frugthave, og der skal bygges et paradehus til overvintring af planter samt arrangementer. Der skal bygges et væksthus og mandskabshus samt den nuværende gartnerbygning skal bygges om til café og butik. 

Projektet koster omkring 37 millioner kroner, og oprindeligt var det planen, at stedet skulle åbne i år. Men det er først nu, at projektet er klar til at blive godkendt politisk i Sønderborg Kommunes udvalg for kulturel og regional udvikling samt i Folketingets finansudvalg. Slots- og Kulturstyrelsen har ikke ønsket at uddybe projektet, som laves i samarbejde med Sønderborg Kommune. Men projektet blev overordnet præsenteret for Gråstens borgere på et møde denne uge. 

- Vi har ventet i utroligt lang tid. Gartneriet er en del af vore fælles kulturarv, som vi nu skal udvikle og videreformidle. Det er nu sikkert, at Den Kongelige Køkkenhave bliver en realitet, sagde Erik Lauritzen (S). 

Sønderborg Kommune har sat 5 millioner af til projektet, og i nærmeste fremtid skal Folketingets finansudvalg tage stilling til en bevilling. Resten af pengene skal komme fra fonde. Der er ansøgninger ude nu, som der afventes svar på. 

 

 

Liv i Den Kongelige Køkkenhave
Fakta
Køkkenhaven blev etableret i 1960 på dronning Ingrids initiativ. Den har siden forsynet den kongelige familie med frugt og grønt i forbindelse med familiens sommerophold på slottet. Den produktion er der skåret kraftigt ned på, så køkkenhaven for nogle år siden bestod af et par små felter til lidt grøntsager og krydderurter. I forbindelse markederne i gartneriet er køkkenhaven blevet gjort lidt større. Køkkenhaven skal fortsat producere til det kongelige bord men skal også været et lokalt kultursted og turistattraktion. Projektet er godkendt af dronning Margrethe og prinsesse Benedikte. 

To etaper

Projektet er blevet delt op i to etaper. 

- Udgangspunktet er det samme, men vi har prøvet nu skære til, så første etape består af selve køkkenhaven, og de bygninger, der skal til. Det bliver en fase, som har den fulde køkkenhave og fornuftige adgangsforhold, siger Søren Mogensen, der er kommunal projektleder.

Kommunen skal stå for nye adgangsforhold over Felstedvej, men de er ikke planlagt endnu. Det er det socialpsykiatriske beskæftigelsestilbud Væksthuset, som står for produktionen i gartneriet i samarbejde med slotsgartnerne. 

Efter en politisk godkendelse skal der laves en lokalplan for området. Anden etape af projektet består blandt andet af et stisystem i skovområderne.