Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Formand trækker sig fra Gråsten Andelsboligforening

Rækkehuse på Møllehøj i Avnbøl som hører under Gråsten Andelsboligforening. Arkivfoto: Katrine Lund Walsted

Formand trækker sig fra Gråsten Andelsboligforening

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For et år siden blev Lejf Hedegaard valgt som ny formand for Gråsten Andelsboligforening. Nu har han valgt at trække sig.

Gråsten: I august sidste år fik Gråsten Andelsboligforening ny formand på en ekstraordinær generalforsamling. Det skete efter et turbulent år, som begyndte med, at den daværende bestyrelse fyrede direktøren i april.

På en ekstraordinær generalforsamling i juli blev der stillet mistilid til bestyrelsen, som valgte at trække sig. I august skulle der så findes en ny bestyrelse.

Her blev fem personer valgt til bestyrelsen, hvoraf Lejf Hedegaard blev valgt som formand. Han var en af dem, son stemte for mistillid for den tidligere formand. Men Lejf Hedegaard har nu valgt at trække sig.

- Da jeg stillede op for et år siden, troede jeg, at jeg kunne klare både mit fuldtidsjob og formandsjobbet. Men kroppen har simpelthen sagt nej. Jeg har fået stress. Jeg kan ikke passe begge jobs, siger Lejf Hedegaard.

Derfor holdes der ekstraordinær generalforsamling torsdag den 28. oktober klokken 19.00 i boligforenings mødelokale på Ahlefeldtvej 1. På dagsordenen er kun valg af ny formand.

Gråsten Andelsboligforening har fået ny formand

Salus administrerer

Siden direktøren blev fyret, har Salus Boligadministration stået for den administrative ledelse i boligforeningen. I marts blev det besluttet på en ekstraordinær generalforsamling, at Salus Boligadministration skulle fortsætte som administrator i stedet for at ansætte en ny direktør.

Gråsten Andelsboligforening er stadig en selvstændig boligforening med 720 lejemål i Gråsten og Sundeved.