Savner hovedstaden efter flytning til Kolding: Mascha er på boligjagt

Mascha Vang flyttede til Kolding i december 2018, nu leder hun efter en lejlighed i København, som kan fungere som bloggerens andet hjem.Foto: Søren Gylling

Savner hovedstaden efter flytning til Kolding: Mascha er på boligjagt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Siden december 2018 har Mascha Vang boet i Kolding sammen med sin kæreste. Selvom den landskendte blogger er faldet godt til i Kolding, er savnet til København så stort, at hun nu leder efter en lejlighed i hovedstaden.

Kolding: Det skabte en del opmærksomhed omkring den landskendte blogger og iværksætter Mascha Vang, da hun sidste år rykkede teltpælene op i Dragør og bosatte sig i Kolding. Nu leder hun efter en lejlighed i København, fordi savnet til hovedstaden er blevet for stort. Det skriver Mascha Vang på hendes personlige blog.

Mascha Vang indrømmer, at det var kærligheden, som lokkede hende til Kolding.

- Når alt kommer til alt, så er der kun én årsag til, at vi bor i Kolding, og det er Troels, skriver hun i sit blogindlæg. Derfor har savnet til hovedstaden fået hende på boligjagt efter et sted, hvor hun kan bo, når hun ikke er i Kolding.

- Jeg elsker Kolding, og er glad for at bo her. Jeg har ikke i sinde at flytte før om mange år, fortæller hun til JydskeVestkysten, men understreger, at der er behov for et ekstra hjem i hovedstaden.

- Jeg har brug for en base både i forbindelse med mit med arbejde, hvor jeg overnatter i København en gang om ugen. Men det skal også være et andet hjem, hvor jeg kan have alle mine ting, fortæller hun, og uddyber, at lejligheden også skal have en funktion i forhold til weekendture og sociale sammenkomster.

Upraktisk transport

For Mascha Vang er det den lange transporttid, som er en vigtig del af beslutningen om en lejlighed. Hun skriver, at både de mange timer på motorvejen og de dårlige parkeringsmuligheder i København har lokket hende til at prøve toget, men også med ringe succes.

- Transporten er et helvede. Jeg skal afsætte 5 timer på en dag i ren transport tur/retur, og der er vitterligt noget hver eneste dag, jeg burde tage til. Det er et stort afsavn, lyder det. Hun forklarer, at togturene ikke er optimale for hende, fordi toget ikke går helt til døren.

- Det ender altid med, at jeg går rundt med en rygsæk, fortæller Mascha med et grin til avisen.

Men det handler ikke kun om arbejde. Det handler for Mashca Vang også om savnet til det sociale liv.

- Jeg savner især de små hverdagsture ind til byen, hvor jeg lige får hilst på folk, som jeg kender, eller mærker pulsen og energien af byen.

Svær boligjagt

Mascha Vang har masser af muligheder for at overnatte hos venner og bekendte, men det er vigtigt for hende at have sin egen base.

- Jeg har mange venner at bo ved, men det er ikke løsningen for mig, fortæller hun. Mascha Vang orker nemlig ikke mere, at skulle slæbe rundt på en større oppakning i hovedstaden.

Men selvom bloggeren kender sine behov i forhold til boligen, så er den ikke nem at finde. For i det indre København, hvor man kan gå til det meste, er det svært at finde en bolig, der passer til Mascha Vang. Bloggeren vil gerne have en lejlighed med det samme.

- Det skal bare være hurtigst muligt, men det skal være uden bopælspligt, for jeg er glad for at bo i Kolding, siger bloggeren, der gerne vil kunne kombinere familielivet i Kolding med det sociale og arbejdsmæssige liv i København.

Savner hovedstaden efter flytning til Kolding: Mascha er på boligjagt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce