Prisvinder skriver teksten til Møllens genforeningsspil

Niels Brunse er prisbelønnet oversætter af Shakespeare. Nu skal han skrive manuskript til Møllen i Haderslev. Arkivfoto: Morten Stricker/Scanpix

Prisvinder skriver teksten til Møllens genforeningsspil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Niels Brunse har beskæftiget sig med Shakespeare i 30 år og leverer nu manuskript til Teatret Møllen.

HADERSLEV: Teaterchef Nikolaj Mineka har udråbt teatrets genforeningsspil "Romeo og Julie" til Møllens mest ambitiøse projekt, og nu er der koblet en prisvinder til projektet.

Det bliver Niels Brunse, der skal skrive manuskriptet. Han fik Weekendavisens litteraturpris i 2018 for sit omfattende arbejde med at oversætte samtlige Shakespeares skuespil til dansk.

Seks bøger

Oversættelserne spreder sig over seks bøger, hvor den sidste udkom i oktober 2018.

Shakespeares klassiker om de to unge, der ikke må få hinanden, bliver et tosproget forestilling, idet Romeos familie taler dansk, mens Julies taler tysk. Konflikterne, der udspiller sig mellem de to familier, kunne lige så godt være konflikten mellem to nationaliteter. Det har været Niels Brunses udgangspunkt for at springe ind i projektet.

Den 69-årige Niels Brunse har beskæftiget sig med den engelske skuespilforfatter i 30 år. Blandt andet Det kongelige Teater har anvendt hans oversættelser.

Niels Brunse dukkede som skribent op i 1960erne og har været aktiv på den danske venstrefløj. I 1970'erne var med i kunstnerkollektivet Røde Mor, og han var medredaktør på Politisk Revy. Han har gennem årene skrevet bog- teater og filmanmeldelser.

Møllens genforeningsspil, der får premiere 10. juni 2020, får skuespillere fra de to mindretal på scenen. Stykket er foreløbigt blevet støtte af Kulturministeriet og Folketinget med 450.000 kroner, der kommer fra en pulje på seks millioner. Puljen skal bruges til at udbrede kendskabet til genforeningens betydning.

Prisvinder skriver teksten til Møllens genforeningsspil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce