Der er ikke noget, der er bedre til at skjule et mord eller en truende konkurs, end en rask lille ildebrand. Og brandsager var der nok af i 1927, da Danmark fik sit første og eneste rejsehold. Det hed det nu i øvrigt ikke - til at begynde med gik det under betegnelsen Mensens korps af brandeksperter, fordi statspolitichefen hed Valdemar Mensen. Siden blev det officielle navn Rigspolitiets Rejseafdeling, men Rejseholdet var det, enheden blev kaldt - og det er sådan, vi stadig kender den.

At de lokale sheriffer havde hårdt brug for assistancen, kan man læse ud af bogen "Rejseholdets historie", der er skrevet af en tidligere holddeltager, pensioneret kriminalbetjent Ove Kryger Rasmussen, og lederen af Politimuseet, Frederik Strand.

- Der var næsten ikke noget politi dengang, og man havde ikke meget respekt for ordensmagten, fortæller Frederik Strand.

- Det var først, når de kom fra København, at der skete noget.

Stjernestrømere

Selv om Rejseholdet skulle opklare brande og derfor delvist var finansieret af forsikringsselskaberne, gik det samtidig i gang med at kigge på drabssager, og med tiden kom der også narko, økonomisk kriminalitet og rockerbander til. Styrken voksede fra oprindeligt ni til cirka 100 ansatte i løbet af de 75 år, Rejseholdet eksisterede, og i offentligheden fik det efterhånden ry for at være en slags dansk svar på det amerikanske forbundspoliti, FBI.

- Det er ret unikt. Ingen afdeling i politiet har eksisteret i så lang tid og haft sådan en status, siger Frederik Strand, der på sit museum blandt andet opbevarer og udstiller genstande fra nogle af Rejseholdets sager.

- I befolkningen var Rejseholdet nærmest elsket på linje med gamle danske film som Olsen-Banden. "Nu tager Rejseholdet over - så skal det nok blive løst", var holdningen.

Ude i politikredsene var de ansatte dog ofte knapt så begejstrede, når "elitetropperne" ankom.

- De var jo blandt andet bedre lønnet. Til gengæld forventedes de så også at stå til rådighed døgnet rundt og at være på farten 240 dage om året, siger Frederik Strand.

Fra ild til aske

Rejseholdets renommé opstod ikke af sig selv, men skyldtes opklaringen af eller assistance i forbindelse med flere større sager - som drabet på digterpræsten Kaj Munk, dobbeltmordet på Peter Bangs Vej og Højbjerg-drabet i Aarhus. Ikke alt blev opklaret, men Rejseholdets grundighed bragte som regel vigtig viden frem i lyset.

På Politimuseet, der er indrettet i den gamle Station 6 på Nørrebro i København, kan Frederik Strand blandt andet fremvise nogle meget specielle stykker beton, der stammer fra den angiveligt eneste sag i verden, hvor et lig er blevet både begravet, parteret, brændt og støbt ind i fundamentet til en carport.

Det er den såkaldte Tolne-sag fra slutningen af 1980'erne, da en bande hærgede lokalområdet omkring den nordjyske stationsby Sindal. Et par af medlemmerne havde i den forbindelse skaffet sig af med en gammel bekendt, Tonni Lauritsen, og selv om der ikke var noget lig, og banden havde brændt det hus ned, som Tonni Lauritsens aske var støbt ind i, lykkedes det Rejseholdet at finde mikroskopiske rester af knoglestøv og at fange gerningsmændene og få dem dømt.

Rockerkrig kom på tværs

Efterhånden som Rejseholdet fik flere og flere ansvarsområder - blandt andet at undersøge klager mod politiet - steg også aversionen mod det internt i politietaten. Mange mente, at det var for dyrt og for ineffektivt, og der blev båret ved til bålet, da det viste sig, at den såkaldte Store Nordiske Rockerkrig i midten af 1990'erne og voldsomheden af den kom fuldstændig bag på Rejseholdet.

- Det var en organisationsgrad og et voldsniveau, man ikke har set hverken før eller siden - med raketangreb og alt muligt. Og Rejseholdets særlige rocker task force blev sat på en uriaspost. Desuden havde de svært ved at styre deres kilder, fortæller Frederik Strand.

På det tidspunkt var Rejseholdet så stort, at det nærmest var et "politi i politiet", som Frederik Strand udtrykker det, og da der efterfølgende blev oprettet en ny efterforskningsenhed, Nationalt Efterforskningscenter, NEC, der udelukkende skulle efterforske rockerkriminalitet og desuden arbejde tæt sammen med Politiets Efterretningstjeneste, PET, var vejen banet for Rejseholdets endeligt.

- Hvis ikke Rejseholdet kunne håndtere rockerne, hvorfor så have sådan en dyr afdeling? lød det.

Helte på tv

Det var muligvis rigtigt set af politikere og politiledelse, at tiden var løbet fra Rejseholdet. Det var i øvrigt også blevet sværere at rekruttere dygtige medarbejdere til enheden, eftersom kulturen havde ændret sig.

- Når man rejser 240 dage om året, ser man jo nærmest ikke sine børn, og det vil de færreste acceptere i dag, siger Frederik Strand, der også kan berette om en politienhed, der i 75 år ikke havde så meget som en eneste kvinde ansat.

- Det er faktisk utroligt. Rejseholdet var nok lidt af en mandeklub. Skilsmisseprocenten var også ret høj...

Paradoksalt nok begyndte tv-serien "Rejseholdet" - der var eksemplarisk politisk korrekt forfalsket hvad angår kønssammensætningen - netop, da den rigtige enheds dage var ved at være talte.

- Politiledelsen havde givetvis helst været serien foruden. Jeg mener: Her har vi en afdeling, der løser den ene sag efter den anden, og så nedlægger man den. Man mente også, at sagerne gik for tæt på virkeligheden rent tidsmæssigt. Nogle af dem var jo sket kun få år forinden, siger Frederik Strand.

Elsket og hadet

Ved nedlæggelsen i 2002 blev Rejseholdets medarbejdere fordelt på NEC, PET og politiets kriminaltekniske afdeling. NEC kan stadig sende et stærkt reduceret rejsehold af sted, hvis der er behov for det, men ellers er det meningen, at de 12 politikredse, der er i dag - i forhold til 52 før i tiden - selv skal ligge inde med den fornødne ekspertise.

Det mener alle dog ikke, at de gør: For nylig har der for eksempel været kritik af, at brande ikke opklares ordentligt, og ikke mindst landets forsvarere efterlyser i bogen "Rejseholdets historie" den omhu, som Rejseholdet var kendt for.

- De var grundige på en måde, man ellers ikke oplevede - og så var de upartiske, siger Frederik Strand.

De offentlige anklagere - som jo er en del af politiet - savner til gengæld ikke Rejseholdet synderligt.

- Det er mit indtryk, at de synes, at Rejseholdet var for dyrt og ikke skar sagerne nok til, siger Frederik Strand, som kan fortælle, at der dog fortsat er liv i Rejseholdet - nu bare helt uofficielt.

- De havde et meget stærkt sammenhold. Så de tidligere medarbejdere mødes stadig, siger han.