På sporet af Rejseholdet

Rejseholdets første kontor har formentlig set nogenlunde sådan her ud, fortæller lederen af Politimuseet, Frederik Strand.
Foto: Carsten Lauridsen

På sporet af Rejseholdet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når Danmarks svar på det amerikanske forbundspoliti, FBI, kom til byen, var folk sikre på, at selv de fæleste mordsager ville blive opklaret. Ny bog fortæller historien om det legendariske rejsehold.

Der er ikke noget, der er bedre til at skjule et mord eller en truende konkurs, end en rask lille ildebrand. Og brandsager var der nok af i 1927, da Danmark fik sit første og eneste rejsehold. Det hed det nu i øvrigt ikke - til at begynde med gik det under betegnelsen Mensens korps af brandeksperter, fordi statspolitichefen hed Valdemar Mensen. Siden blev det officielle navn Rigspolitiets Rejseafdeling, men Rejseholdet var det, enheden blev kaldt - og det er sådan, vi stadig kender den.

At de lokale sheriffer havde hårdt brug for assistancen, kan man læse ud af bogen "Rejseholdets historie", der er skrevet af en tidligere holddeltager, pensioneret kriminalbetjent Ove Kryger Rasmussen, og lederen af Politimuseet, Frederik Strand.

- Der var næsten ikke noget politi dengang, og man havde ikke meget respekt for ordensmagten, fortæller Frederik Strand.

- Det var først, når de kom fra København, at der skete noget.

Stjernestrømere

Selv om Rejseholdet skulle opklare brande og derfor delvist var finansieret af forsikringsselskaberne, gik det samtidig i gang med at kigge på drabssager, og med tiden kom der også narko, økonomisk kriminalitet og rockerbander til. Styrken voksede fra oprindeligt ni til cirka 100 ansatte i løbet af de 75 år, Rejseholdet eksisterede, og i offentligheden fik det efterhånden ry for at være en slags dansk svar på det amerikanske forbundspoliti, FBI.

- Det er ret unikt. Ingen afdeling i politiet har eksisteret i så lang tid og haft sådan en status, siger Frederik Strand, der på sit museum blandt andet opbevarer og udstiller genstande fra nogle af Rejseholdets sager.

- I befolkningen var Rejseholdet nærmest elsket på linje med gamle danske film som Olsen-Banden. "Nu tager Rejseholdet over - så skal det nok blive løst", var holdningen.

Ude i politikredsene var de ansatte dog ofte knapt så begejstrede, når "elitetropperne" ankom.

- De var jo blandt andet bedre lønnet. Til gengæld forventedes de så også at stå til rådighed døgnet rundt og at være på farten 240 dage om året, siger Frederik Strand.

Fra ild til aske

Rejseholdets renommé opstod ikke af sig selv, men skyldtes opklaringen af eller assistance i forbindelse med flere større sager - som drabet på digterpræsten Kaj Munk, dobbeltmordet på Peter Bangs Vej og Højbjerg-drabet i Aarhus. Ikke alt blev opklaret, men Rejseholdets grundighed bragte som regel vigtig viden frem i lyset.

På Politimuseet, der er indrettet i den gamle Station 6 på Nørrebro i København, kan Frederik Strand blandt andet fremvise nogle meget specielle stykker beton, der stammer fra den angiveligt eneste sag i verden, hvor et lig er blevet både begravet, parteret, brændt og støbt ind i fundamentet til en carport.

Det er den såkaldte Tolne-sag fra slutningen af 1980'erne, da en bande hærgede lokalområdet omkring den nordjyske stationsby Sindal. Et par af medlemmerne havde i den forbindelse skaffet sig af med en gammel bekendt, Tonni Lauritsen, og selv om der ikke var noget lig, og banden havde brændt det hus ned, som Tonni Lauritsens aske var støbt ind i, lykkedes det Rejseholdet at finde mikroskopiske rester af knoglestøv og at fange gerningsmændene og få dem dømt.

Rockerkrig kom på tværs

Efterhånden som Rejseholdet fik flere og flere ansvarsområder - blandt andet at undersøge klager mod politiet - steg også aversionen mod det internt i politietaten. Mange mente, at det var for dyrt og for ineffektivt, og der blev båret ved til bålet, da det viste sig, at den såkaldte Store Nordiske Rockerkrig i midten af 1990'erne og voldsomheden af den kom fuldstændig bag på Rejseholdet.

- Det var en organisationsgrad og et voldsniveau, man ikke har set hverken før eller siden - med raketangreb og alt muligt. Og Rejseholdets særlige rocker task force blev sat på en uriaspost. Desuden havde de svært ved at styre deres kilder, fortæller Frederik Strand.

På det tidspunkt var Rejseholdet så stort, at det nærmest var et "politi i politiet", som Frederik Strand udtrykker det, og da der efterfølgende blev oprettet en ny efterforskningsenhed, Nationalt Efterforskningscenter, NEC, der udelukkende skulle efterforske rockerkriminalitet og desuden arbejde tæt sammen med Politiets Efterretningstjeneste, PET, var vejen banet for Rejseholdets endeligt.

- Hvis ikke Rejseholdet kunne håndtere rockerne, hvorfor så have sådan en dyr afdeling? lød det.

Helte på tv

Det var muligvis rigtigt set af politikere og politiledelse, at tiden var løbet fra Rejseholdet. Det var i øvrigt også blevet sværere at rekruttere dygtige medarbejdere til enheden, eftersom kulturen havde ændret sig.

- Når man rejser 240 dage om året, ser man jo nærmest ikke sine børn, og det vil de færreste acceptere i dag, siger Frederik Strand, der også kan berette om en politienhed, der i 75 år ikke havde så meget som en eneste kvinde ansat.

- Det er faktisk utroligt. Rejseholdet var nok lidt af en mandeklub. Skilsmisseprocenten var også ret høj...

Paradoksalt nok begyndte tv-serien "Rejseholdet" - der var eksemplarisk politisk korrekt forfalsket hvad angår kønssammensætningen - netop, da den rigtige enheds dage var ved at være talte.

- Politiledelsen havde givetvis helst været serien foruden. Jeg mener: Her har vi en afdeling, der løser den ene sag efter den anden, og så nedlægger man den. Man mente også, at sagerne gik for tæt på virkeligheden rent tidsmæssigt. Nogle af dem var jo sket kun få år forinden, siger Frederik Strand.

Elsket og hadet

Ved nedlæggelsen i 2002 blev Rejseholdets medarbejdere fordelt på NEC, PET og politiets kriminaltekniske afdeling. NEC kan stadig sende et stærkt reduceret rejsehold af sted, hvis der er behov for det, men ellers er det meningen, at de 12 politikredse, der er i dag - i forhold til 52 før i tiden - selv skal ligge inde med den fornødne ekspertise.

Det mener alle dog ikke, at de gør: For nylig har der for eksempel været kritik af, at brande ikke opklares ordentligt, og ikke mindst landets forsvarere efterlyser i bogen "Rejseholdets historie" den omhu, som Rejseholdet var kendt for.

- De var grundige på en måde, man ellers ikke oplevede - og så var de upartiske, siger Frederik Strand.

De offentlige anklagere - som jo er en del af politiet - savner til gengæld ikke Rejseholdet synderligt.

- Det er mit indtryk, at de synes, at Rejseholdet var for dyrt og ikke skar sagerne nok til, siger Frederik Strand, som kan fortælle, at der dog fortsat er liv i Rejseholdet - nu bare helt uofficielt.

- De havde et meget stærkt sammenhold. Så de tidligere medarbejdere mødes stadig, siger han.

I Tolne-sagen fra Vendsyssel,, som Rejseholdet var med til at opklare, blev Tonni Lauritsen først dræbt, så parteret, hvorefter knoglerne blev brændt og til sidst knust til aske. Asken blev blandet i cement og brugt til at støbe betongulvet i en carport. Da man brød gulvet op, fandt man mikroskopiske partikler af knoglestøv i blandt andet de stykker beton, der ses her på billedet.
I Tolne-sagen fra Vendsyssel,, som Rejseholdet var med til at opklare, blev Tonni Lauritsen først dræbt, så parteret, hvorefter knoglerne blev brændt og til sidst knust til aske. Asken blev blandet i cement og brugt til at støbe betongulvet i en carport. Da man brød gulvet op, fandt man mikroskopiske partikler af knoglestøv i blandt andet de stykker beton, der ses her på billedet.
Foto: Carsten Lauridsen
Rockerkriminialitet - mere præcist den store nordiske rockerkrig - blev begyndelsen på enden for Rejseholdet. Hér ses et par våben konfiskeret fra en rockerborg i 70'erne.
Rockerkriminialitet - mere præcist den store nordiske rockerkrig - blev begyndelsen på enden for Rejseholdet. Hér ses et par våben konfiskeret fra en rockerborg i 70'erne.
Foto: Carsten Lauridsen
Det vides ikke, hvor i Afrika denne dame stammer fra, men hun var stoppet ud med narko, da hun ankom til Danmark og stod derefter til pynt på kontoret hos Rejseholdets tidligere leder, Per Kanding.
Det vides ikke, hvor i Afrika denne dame stammer fra, men hun var stoppet ud med narko, da hun ankom til Danmark og stod derefter til pynt på kontoret hos Rejseholdets tidligere leder, Per Kanding.
Foto: Carsten Lauridsen
Charlotte Fich spillede drabsleder Ingrid Dahl i tv-serien
Charlotte Fich spillede drabsleder Ingrid Dahl i tv-serien "Rejseholdet" på DR. Virkelighedens rejsehold havde ikke en eneste kvindelig efterforsker i 75 år.
Foto: Ulla Voigt, DR
Fakta
Rigspolitiets Rejseafdeling

Rejseholdet, der officielt hed Rigspolitiets Rejseafdeling, blev oprettet i 1927 og nedlagt i 2002. I første omgang var det meningen, at Rejseholdet skulle være en slags mobilt brandkorps, men der kom hurtigt drabssager til og siden mange andre former for kriminalitet. Til slut bestod afdelingen af ni sektioner, hvorunder sektionen for økonomisk kriminalitet, narkosektionen, rocker task force og drabssektionen var nogle af de væsentligste. På det tidspunkt var Rejseholdet vokset fra de oprindelige ni til omkring 100 ansatte. Ved nedlæggelsen blev personalet spredt ud på Nationalt Efterforskningscenter, NEC, Kriminalteknisk afdeling og Politiets Efterretningstjeneste, PET.

Rejseholdet på tv

Første afsnit af tv-serien "Rejseholdet" gik i luften i oktober 2000 - samtidig med at planerne om nedlæggelse af det rigtige rejsehold var i fuld gang. Serien, der var på i alt 32 afsnit, blev vist frem til 1. januar 2004 og blev genudsendt allerede året efter. I hovedrollerne sås Charlotte Fich, Waage Sandø, Lars Brygmann, Mads Mikkelsen, Trine Pallesen, Erik Wedersøe og Lars Bom. Serien blev skrevet af Stig og Peter Thorsboe og var den første danske dramaserie, der blev tildelt en Emmy-pris.

Bogen og forfatterne

Frederik Strand og Ove Kryger Rasmussens "Rejseholdets historie" er på 480 sider, koster 299,95 kroner og er udgivet på Lindhardt og Ringhof.

  • Frederik Strand er født i 1975, er cand.mag. i filosofi og historie samt ph.d. i politihistorie og har været leder af Politimuseet siden 2010.


  • Ove Kryger Rasmussen er født i 1938 og er pensioneret politimand. Han blev ansat i politiet i 1964 og blev kriminal-sbetjent i 1970, og fra 1972 til 1980 var han en del af Rejseholdet.


På sporet af Rejseholdet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce