Livet er bedst uden facitliste

- Der er mange, der har set mig før, men de kan aldrig lige placere hvorfra. Her forleden dag var der en, som sagde undskyld for det. Men jeg er faktisk glad for det. Jeg er glad for, at det ikke er min privatperson, der er i fokus, siger Carsten Bjørnlund om at være en offentlig person.
Foto: Carsten Lauridsen

Livet er bedst uden facitliste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rita: Carsten Bjørnlund har mødt mange forskellige lærere i sin skoletid. Og det står helt klart, at den autoritære type aldrig har været sagen for skuespilleren, der er aktuel i rollen som skoleleder i tv-serien »Rita«. Han stritter nemlig helt automatisk imod, når verden bliver for firkantet.

Man kender ansigtet. De blå øjne og det ultrablonde hår. Men man kan bare ikke lige placere det. Forleden dag troede nogle børn endda, at han var den danske rapper Jokeren. Men 40-årige Carsten Bjørnlund er skuespiller og har haft roller i tv-serier som »Forsvar«, »Forbrydelsen II«, »Den, som dræber« og senest som skoleleder i TV 2-serien »Rita«. Han er dog aldrig blevet kendt som en bestemt karakter, og det passer sådan set også bedst til skuespilleren, der værner meget om sit privatliv.

- Jeg er jo så heldig, at jeg ikke har haft et gennembrud på den måde, at jeg ikke har en enkelt rolle, som har kanoniseret mig. Jeg skal ikke kæmpe mig ud af en rolle. Min udvikling har været meget stille og rolig, og det har jeg været glad for. Det har nemlig gjort, at det aldrig har været min person, der har været i fokus, men mine roller. Og derfor har jeg kunnet lave alle mulige forskellige roller, siger han.

En forsigtig klovn
Lige nu indtager han rollen som skoleinspektøren Rasmus i tv-serien »Rita«, hvis hovedperson er en lærer, der ikke har noget imod at komme på kant med reglerne for sine elevers skyld. Hun gør tingene på sin helt egen måde og med børnene for øje. Men der findes mange forskellige lærere, og Carsten Bjørnlund har mødt mange af dem i løbet af sin skoletid. Mennesker, der har været med til at forme ham som person. Sammen med sin mor og sine to brødre flyttede han nemlig ofte som barn, og de mange flytninger og skoleskift har givet ham den forsigtige tilgang til offentligheden. En forsigtighed, der også påvirker hans måde at møde mennesker, når han er privat.

- Jeg har gået på seks skoler, og det har da ikke været specielt interessant. Det har givet mig en forsigtighed i forhold til ikke at involvere mig for dybt i nye mennesker for hurtigt, fordi jeg har tænkt, at jeg alligevel skulle flytte igen om et år eller to. Jeg skal være tryg, før jeg åbner op, og der går lang tid, før jeg involverer mig på et dybere plan. Men samtidig er jeg enormt god til at møde nye mennesker på et overfladisk plan, siger Carsten Bjørnlund.

At være den nye dreng i klassen kan nemlig godt sammenlignes med en form for optræden. Man lærer at være i en bestemt rolle.

- Det med at være den nye dreng i klassen har givet mig mulighed for at genopfinde mig selv hver gang, men det er sjovt, hvordan man alligevel lander i den samme rolle i forskellige sammenhænge. Jeg blev hurtigt, det man kalder, klassens klovn. Jeg ved ikke, hvad det dækker over, andet end at det er et barn, der larmer. For mig var det en måde at overleve på, for så vidste jeg i hvert fald, at kammeraterne syntes, jeg var spændende. Lærerne syntes så til gengæld, at jeg var forfærdelig, fordi jeg larmede, siger han.

Mere end hjertebanken
Carsten Bjørnlund deler lærertyper op i dem, der er facitlisteundervisere, og dem, der underviser fra hjertet. Og han kan tydeligt huske de lærere, der havde en facitliste for fortolkninger. Dem kunne han slet ikke med.

- Den form for rigiditet passer jeg ikke ind i. Jeg kunne bedre med de lærere, som var lige så nysgerrige i deres eget fag, som de gerne ville have, at eleverne skulle være. Dem, der også selv var på en rejse, siger han

Det var først i 10. klasse på en efterskole, at han fik nogle fag, der virkelig interesserede ham. Drama og teater fyldte mere på skoleskemaet, og det passede perfekt til den aspirerende skuespiller. Og da efterskoleopholdet endte, begyndte han på et ungdomsteater for arbejdsløse unge i Helsingør. Det var her, han for alvor fik øjnene op for, at skuespil handler om andet end rusen ved at stå på en scene.

- Jeg begyndte at få nogle kreative vinkler på det, som ikke bare handlede om, at det føltes rart at stå på scenen. De kreative processer i sig selv blev interessante. Og det var faktisk takket være min lærer Lasse Hal, at jeg fik åbnet de døre i mit liv. For indtil da havde teater bare været den der hjertebanken, når jeg stod deroppe på scenen. Min egen oplevelse, siger han.

At gå sine egne veje
Selvom Carsten Bjørnlund fandt ud af, at han skulle være skuespiller, så var han i sine unge år fast besluttet på, at han ikke ville uddannes på en etableret skole som Statens Teaterskole.

- Jeg skulle til Polen for at uddanne mig eller et eller andet. Jeg skulle noget ekstremt. Jeg ville gå mine egne veje. Og på mange måder havde det jo også været mega interessant at gøre det, men det ville have været vanskeligt at få arbejde herhjemme. Så det gik bare op for mig, at hvis jeg ville være skuespiller i det her land, så blev jeg nødt til at uddanne mig. For selvom Teaterskolen er en svær vej, så er det den nemmeste, siger Carsten Bjørnlund.

Han begyndte på Statens Teaterskole som 25-årig, og den beslutning er han glad for i dag. Men også der stødte han på lærertyper, som underviste ud fra facitlister. Især husker han en episode, hvor han skulle fremføre et digt for sin klasse. Han lagde sig ned på scenen for at gå i gang, men læreren afbrød ham: »Nej, nej, nej! Man kan ikke starte med at ligge med fodsålerne ud mod publikum«. Man kan ikke. Det er tre små ord, der stadig provokerer skuespilleren. For selvfølgelig kan man.

- Der var ikke plads til noget nyt i hendes univers. Hun havde bare lukket ned for alt. Det var jeg ikke interesseret i, siger Carsten Bjørnlund.

Forbundet til den frie vilje
I dag er det hele så lang tid siden, at der ikke er nogen følelser i klemme, og Carsten Bjørnlund understreger, at han havde nogle gode år på Statens Teaterskole. Men det rammer stadig en nerve i ham, når nogen fortæller ham, hvordan han bør fortolke, forstå eller gøre noget.

- Autoriteter var jo mine fjender dengang, og det er de stadigvæk på en eller anden måde. Jeg kan ikke lide, når folk skal bestemme, hvad jeg skal. Det kan også være små, mærkelige ting. I går var der for eksempel en, der spurgte mig, om jeg havde læst nogle bestemte bøger. Det havde jeg ikke. Så sagde han, at de ellers er skidegode. Og det vidste jeg godt, men når alle folk siger til mig, at jeg skal læse de bøger, så gider jeg ikke, og det er jo dumt, fordi det måske er nogle rigtig gode bøger, som jeg ville have stor glæde af at læse ... Det kunne være, jeg skulle gå hjem og læse dem.

Er du stædig?

- Nej, jeg er faktisk ikke så stædig. Jeg kan sagtens ændre holdning til ting. Det er det med at føle sig bestemt over, at have mistet sin frie vilje. Måske hænger det sammen med, at jeg er blevet flyttet så meget rundt som barn. Det var der jo ikke så meget fri vilje over. Det var nogle voksne, der tog den bestemmelse. Så det kan være, at jeg finder små steder, hvor jeg kan have min egen selvbestemmelse. Det vil jeg tænke over.

Tommy Kenter som Erik, Alexandre Willaume som Jonas, Mille Dinesen som Rita, Carsten Bjørnlund som Rasmus og Lise Baastrup som Hjørdis i TV2's danske dramaserie »Rita«.
Tommy Kenter som Erik, Alexandre Willaume som Jonas, Mille Dinesen som Rita, Carsten Bjørnlund som Rasmus og Lise Baastrup som Hjørdis i TV2's danske dramaserie »Rita«.
Foto: Martin Juul, TV 2
- Man skal kende livet. Jo flere oplevelser man har haft i livet, jo flere ting man har overlevet, og jo flere ting man kender herinde i sit system, jo flere ting kan man portrættere, siger Carsten Bjørnlund om at være skuespiller.
- Man skal kende livet. Jo flere oplevelser man har haft i livet, jo flere ting man har overlevet, og jo flere ting man kender herinde i sit system, jo flere ting kan man portrættere, siger Carsten Bjørnlund om at være skuespiller.
Foto: Carsten Lauridsen
- Det med at være den nye dreng i klassen har givet mig mulighed for at genopfinde mig selv hver gang, men det er sjovt, hvordan man alligevel lander i den samme rolle i forskellige sammenhænge. Jeg blev hurtigt klassens klovn, siger Carsten Bjørnlund om sine mange skoleskift.
- Det med at være den nye dreng i klassen har givet mig mulighed for at genopfinde mig selv hver gang, men det er sjovt, hvordan man alligevel lander i den samme rolle i forskellige sammenhænge. Jeg blev hurtigt klassens klovn, siger Carsten Bjørnlund om sine mange skoleskift.
Foto: Carsten Lauridsen
- Jeg befinder mig ikke godt i faste rammer. Det vil sige, at en fastansættelse ikke vil være aktuel for mig på nuværende tidspunkt. Jeg kan godt lide freelancelivet. Den der fornemmelse af, at jeg selv styrer mit liv, siger Carsten Bjørnlund.
- Jeg befinder mig ikke godt i faste rammer. Det vil sige, at en fastansættelse ikke vil være aktuel for mig på nuværende tidspunkt. Jeg kan godt lide freelancelivet. Den der fornemmelse af, at jeg selv styrer mit liv, siger Carsten Bjørnlund.
Foto: Carsten Lauridsen
Carsten Bjørnlund
Født 28. juni 1973 på Frederiksberg i København.

Uddannet fra Statens Teaterskole i 2002.


Har haft teaterroller på blandt andet Det Kongelige Teater, Mungo Park og Bellevue Teatret.


Har blandt andet medvirket i tv-serierne »Forsvar«, »Album«, »Ørnen«, »Forbrydelsen II« og »Den, som dræber«.


I øjeblikket er han aktuel i TV 2-serien »Rita«, hvor han spiller skolelederen Rasmus.


Han har en af hovedrollerne i tv-serien »Arvingerne«, der vises på DR1 fra januar 2014.


Har to børn på fem og ti år.

Livet er bedst uden facitliste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce