Kulturcentret søger 30 frivillige

Direktør Dorthe Marie Siersbæk, Ringkøbing-Skjern Kulturcenter, søger frivillige til at gøre oplevelsen af at komme i kulturcentret endnu bedre, end den er i dag. Arkivfoto: Jørn Deleuran.

Kulturcentret søger 30 frivillige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ringkøbing-Skjern Kulturcenter søger frivillige, der skal klare de opgaver, der ellers ikke ville blive løftet af centrets ansatte.

SKJERN: "Vi mangler dig!"

Sådan lyder et opslag fra Ringkøbing-Skjern Kulturcenter på Facebook, hvor kulturcentret søger frivillige til en ny Kulturcenter gruppe eller bande.

- Vi vil gerne op på 30 frivillige i gruppen, og vi har allerede talt med 10, der er interesserede, så vi håber, at vi ved at invitere til nogle møder kan få fat i yderligere 20 frivillige. Det første møde holder vi på torsdag 12. september kl. 14.00, hvor jeg vil fortælle mere om opgaverne og hvad vi kan tilbyde tilbage til den enkelte, siger direktør Dorthe Marie Siersbæk.

Inspirationen til den nye gruppe af frivillige har kulturcentret blandt andet fået ved at kigge på, hvad man gør i andre kulturcentre og eksempelvis Skjern Håndbold og Dejbjerg Golfklub.

- Det har været vigtigt for os at gøre det ordentligt og rigtigt. Derfor gør vi det først nu, siger Dorthe Marie Siersbæk.

- Opgaverne bliver udelukkende nogen, der ikke ville blive løst af vores fastansatte eller timelønnede medarbejdere. Det kan være noget med at pynte ekstra op til jul, holde udenoms arealer ekstra godt og sørge for ekstra god service, hvis vi har meget store arrangementer i centret. I et af de centre, vi har kigget på, havde de frivillige skabt en klatrevæg, der gjorde det ekstra sjovt at være i centret. Det kan også være noget med at hænge plakater op i byen. Men de konkrete opgaver vil vi naturligvis aftale med de frivillige, siger Dorthe Marie Siersbæk.

Kulturcentret søger 30 frivillige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce