Kampen mod kræft: 500 er klar til at løbe for livet i Skjern

Stafet for Livet er klar til den fjerde udgave i Skjern. Arkivfoto: Jørgen Kirk

Kampen mod kræft: 500 er klar til at løbe for livet i Skjern

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For fjerde gange slår Stafet for Livet dørene op til et arrangement i Skjern. Foreløbig har godt 500 deltagere meldt sig, men håbet er, at yderligere 100 vælger at være med. - Vi gør det, fordi vi står stærkere sammen. Det her kan ramme alle, så det handler om sammenholdet og nærværet, lyder det fra formand bag arrangementet i Skjern.

SKJERN: Man kan løbe sig til bedre sundhed, men man kan - så vidt vides - ikke løbe fra en cancer-sygdom. Til gengæld kan man sætte fokus på sygdommen og de mennesker, der er ramt.

Sidstnævnte gør man i Skjern, når EU-politiker Søren Gade (V) og formand for Stafet for Livet i Skjern, Eva Lønborg, klokken 12 lørdag 24. august byder velkommen til et døgn med fokus på at fejre livet og stå sammen i kampen mod kræft.

Det hele løber af staben på græsarealet mellem Den danske Design- og Håndværksefterskole og Skjern Kristne Friskole.

- Vi gør det her, fordi sammen står vi stærkere. Det her kan ramme os alle, så det handler om sammenholdet og nærværet. Mit vigtigste budskab er, at vi alle kan stå i det. Derfor er man i gang 24 timer i døgnet; for at symbolisere, at kræftpatienter også kæmper 24 timer i døgnet, siger Eva Lønborg.

I øjeblikket er der registreret 508 deltagere fordelt på 16 hold, hvoraf de 32 deltagere er såkaldte fightere, som dækker over folk, der er eller har været ramt af en cancer-sygdom.

- Sidste år tror jeg, vi var på 608 deltagere og 44 fightere, men der plejer at komme rigtig mange de sidste par dage. Det håber vi også på i år, siger Eva Lønborg.

Hvert hold har en vagtplan over, hvilke deltagere, der skal gå hvornår på døgnet ad de to ruter; en kort og en længere rute.

- Man må gå rundt, man må løbe rundt, og man kan sådan set også være med i kørestol. Det er, som det passer dig, og det handler ikke om at gå længst. Det handler bare om at være med, siger Eva Lønborg.

Mulighed for tur i rallybil

I år er det fjerde gang, man afvikler Stafet for Livet i Skjern. Undervejs i arrangementet er der flere aktiviteter, herunder en auktion, hvor man kan købe sig til blandt andet solbriller og en tur i en rallybil.

Sidstnævnte var sådan en succes sidste år, at arrangørerne i år har fået ikke mindre en tre af slagsen, der kan levere et sug i maven - og så endnu en bil, der fungerer som virtuel simulator, hvor man selv kan prøve kræfter med rallysporten.

- Det er Rikke Pajbjerg og Alex Siersbæk, der kommer med hans rallybil, og de er med, fordi Alex har været ramt af kræft. De har to kammerater med, som også har rallybiler, og så bliver der mulighed for at byde på en tur i bilerne, siger Eva Lønborg.

Ved sidste års Stafet for Livet lykkedes det at samle 220.000 kroner ind.

- Vi er glade for, at folk støtter op om arrangementet i lokalområdet, og vi håber på samme antal deltagere og samme antal kroner og øre, siger Eva Lønborg.

Overskuddet fra arrangementet har en fordelingsnøgle, der sender 90 procent af overskuddet direkte videre til Kræftens Bekæmpelse, mens de resterende 10 procent går til Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling i Tarm/Skjern/Videbæk.

Kampen mod kræft: 500 er klar til at løbe for livet i Skjern

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce