Haderslev-biskop: Vi skal tale søndagsgudstjenesten op

Marianne Christiansen: - Søndagens gudstjeneste er den ugentlige fest, og den er for alle. Arkivfoto: Kim Haugaard/Scanpix

Haderslev-biskop: Vi skal tale søndagsgudstjenesten op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den almindelige søndagsgudstjeneste skal ikke tales ned, sagde biskop over Haderslev Stift, Marianne Christiansen, på det årlige landemode. Og den skal gennemføres uanset hvad.

- Jeg håber simpelthen, at I vil gå i kirke om søndagen.

Nogle vil mene, at det var overflødigt at sige i det selskab, da biskop Marianne Christiansen lod ordene falde under det årlige landemode i Haderslev. Et møde, der hvert år samler præster, medarbejdere og menighedsrådsmedlemmer fra Haderslev Stift.

Men der var en årsag:

- Vi kan have en tendens til at tale den såkaldt almindelige søndagsgudstjeneste ned, men det er den ugentlige fest, og den er for alle. Ikke for en bestemt målgruppe, men for alle, der lige pludselig eller ofte har brug for at komme i kirke. Derfor skal vi gå derhen, for at der kan være nogen at sidde på bænk med.

Haderslev-biskoppen fortalte, at der i stiftet dukker cirka 50 deltagere op til søndagens gudstjeneste, men at tallet dækker over store udsving.

Enhver der har færdes på skoler, ved, at pedellen er en ret afgørende person i alt, hvad der foregår.
Marianne Christiansen, biskop, Haderslev Stift

Begynd som altid

Men gudstjenesten skal ikke sløjfes, betonede hun.

- Skulle det ske, at der kun er én i kirken, så er der ingen grund til at lade være med at holde gudstjeneste - med mindre vedkommende ligefrem beder om det. Hvis der slet ikke er nogen kirkegængere, begynder man på gudstjenesten som altid, og er der stadig ikke kommet nogen efter første læsning, runder man af med Fadervor og velsignelsen, fastslog Marianne Christiansen.

Den nye kirkeminister, Joy Mogensen (S), fik også ord med på vejen.

Landets biskopper har mødtes med ministeren:

- Også hun ønsker at blive betragtet som Folkekirkens pedel, sagde Marianne Christiansen med en henvisning til Bertel Haarders definition på ministerposten:

- Enhver der har færdes på skoler, ved, at pedellen er en ret afgørende person i alt, hvad der foregår.

Haderslev-biskop: Vi skal tale søndagsgudstjenesten op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce