Flot hæder: Forsamlingshus-ejer tildelt Rækker Mølle Prisen

Heldigvis ændrede vejret sig til det bedre op af formiddagen, og det betød, at rigtig mange valgte at lægge vejen forbi Rækker Mølle Søen og for at være med til årets Firkløverfest. Foto: Mads Dalegaard

Flot hæder: Forsamlingshus-ejer tildelt Rækker Mølle Prisen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rækker Mølle Søen blev valgt til at få årets forskønningspris foran to velrenoverede ejendomme.

Rækker Mølle: Det ville være synd at sige, at årets store Firkløverfest i Rækker Mølle lagde godt fra land, når det handler om vejrsituationen.

Fra morgenen af regnede, regnede og regnede det, og nogen af de, der havde købt en udendørs stand for at være til loppemarkedet, måtte rykke indenfor i den tidligere købmandsbutik.

Heldigvis var vejrguderne gode ved arrangørerne, for omkring middag blev regnen skiftet ud med tørvejr og perioder med sol. Derfor blev det - trods den våde indledning - en god, hyggelig og velbesøgt festdag, da sognene Bølling, Hanning, Finderup og Sædding holdt årets store Firkløverfest i Rækker Mølle.

Ud over cykeltur for fædrene, gåtur for mødrene, loppemarked og meget andet blev både Rækker Mølle Prisen og forskønningsprisen uddelt.

Rækker Mølle Prisen gik i år til Bent Lassen, der er indehaver af forsamlingshuset i Finderup. I indstillingen af Bent Lassen lød det sådan: "Bent Lassen overtog forsamlingshuset i Finderup pr. 1. januar 2018. Siden har han lagt et enormt engagement og mange, mange timer i at gøre forsamlingshuset til et fælles hus i Finderup. Med stor fokus på, at Finderup og hele 4-kløver-området skal være et godt sted at bo og være, knokler Bent på med at få arrangementer, kurser og sponsorater til Finderup Forsamlingshus. Målet er, at det bliver ved med at være et levende og tidssvarende sted at bruge for alle til gode for Finderup og hele pastoratet".

De andre kandidater til prisen var Rækker Mølle Hallens bestyrelse, Berit Bollerup og Lene Bækgaard Plauborg. Prisen består af et kontant beløb på 3000 kroner, en gave samt et diplom.

Forskønningsprisen gik til Rækker Mølle Søen. Begrundelsen for det valg var blandt andet, at søen, der i øvrigt blev officielt indviet lørdag, bliver brugt af mange, og den store tilstrømning af brugere og besøgende er et godt pejlemærke på, at søen så absolut har sin berettigelse.

Rækker Mølle Søen snuppede forskønningsprisen foran ejendommene på Holstebrovej 103 A, Finderup, der ejes af Erik Pedersen og Søvejen 37, Rækker Mølle, der ejes af Robert Hansen.

Komitéen, der udpegede vinderne, bestod af Henrik Andersen (byrådsmedlem), Per Munck (Skjern Bank), Gitte Frost Andersen (Firkløveret) og Ejnar Tylvad (initiativtager til prisen). Herudover har borgerforeningerne en repræsentant.

Ejnar Tylvad holdt tale lørdag, da både Rækker Mølle Prisen og forskønnelsesprisen blev uddelt.  Foto: Mads Dalegaard
Ejnar Tylvad holdt tale lørdag, da både Rækker Mølle Prisen og forskønnelsesprisen blev uddelt. Foto: Mads Dalegaard
Foto: Mads Dalegaard
Helle Spangsberg fra Hanning ville bruge lørdagen på at sælge lopper og hårprodukter, men det blev til en våd indledning. På grund af regnen fra morgenen af måtte hun stille sin bod op i den gamle købmandsbutik. -Det er megaærgeligt. Der er mange, der har lagt mange kræfter i planlægningen, så det holder forhåbenligt ikke folk fra at komme, men så er det godt, der er en nødløsning her i den gamle købmandsbutik, lød det fra Helle Spangsberg lørdag først på dagen. Foto: Mads Dalegaard

Selv om dagen blev indledt med vand fra oven, skulle sognefesten naturligvis ikke være uden grillpølser. Foto: Mads Dalegaard

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce