Ung mand får fængsel for kræftløgn og bedrag af 25 kvinder

En ung mand har svindlet 25 kvinder for samlet 1,5 millioner kroner. (Arkiv).

Ung mand får fængsel for kræftløgn og bedrag af 25 kvinder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

26-årig mand har svindlet kvinder på Tinder i usædvanlig sag. Meget kynisk, lyder det fra senioranklager.

En 26-årig mand er ved Retten på Frederiksberg tirsdag blevet idømt fængsel i to og et halvt år.

Han er blevet dømt for at have svindlet og bedraget 25 kvinder for knap 1,5 millioner kroner.

Manden, Kristian Thanh Lauridsen, mødte kvinderne over datingappen Tinder.

Svindlen gik blandt andet på, at han var dødeligt syg af kræft og manglede penge til dyre behandlinger i udlandet. I et af tilfældene overførte en kvinde over 700.000 kroner til ham.

Udadtil fremstod han tjekket og som en person, der havde styr på tilværelsen med forskerstilling hos Novo Nordisk, dyre middage og hurtige biler.

Men det hele var bygget på løgne.

Det lægger dommeren vægt på i sin begrundelse.

- Vi har hæftet os ved, at du detaljeret og omhyggeligt har opbygget en profil. Du har foregivet at være en anden, end du er, lyder det fra dommeren.

For at underbygge sin historie sendte han billeder til kvinderne, hvor han havde hospitalstøj på, mens han lå i en seng på sygehuset.

Problemet var, at han aldrig var indlagt. Tøjet og sengen havde han fået adgang til, fordi han på daværende tidspunkt studerede til sygeplejerske.

Det er ikke kun bedrageri, han dømmes for.

Han fik en af kvinderne til at tilbyde fremmede mænd seksuelle ydelser for penge.

Pengene skulle gå til hans falske sygdomsforløb, når kassen var ved at være tom. Derfor er han også dømt for rufferi.

Mens dommeren læser dommen op, sidder Kristian Thanh Lauridsen med hovedet begravet i hænderne og virker meget berørt af dommerens ord.

Bag ham sidder tilhørerne, som primært er kvinder, der virker meget lettede over de samme ord.

Senioranklager Mads Frandsen forklarer, at det er en "usædvanlig grov" sag.

- Vi ser masser af bedragerisager, men slet ikke på den her måde, hvor man har udnyttet, at pigerne har været forelsket i ham.

- Det gør det meget kynisk, at man på den måde bedrager ofrene ved at udnytte, at man er i et forum, hvor man bliver elsket, siger han.

Undervejs har manden nægtet sig skyldig, men han har dog erkendt de faktiske omstændigheder.

Den 26-årige Kristian Thanh Lauridsen har nu to uger til at beslutte sig for, om han vil anke dommen.

Ung mand får fængsel for kræftløgn og bedrag af 25 kvinder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce