Tyveknægte begik færre sommerferie-indbrud i Syd- og Sønderjylland i år

Syd- og Sønderjyllands Politi jubler over udviklingen, men de vil fortsat arbejde hårdt for at nedbringe antallet af indbrud mod private beboelser. Arkivfoto: Anders Debel Hansen/Ritzau Scanpix

Tyveknægte begik færre sommerferie-indbrud i Syd- og Sønderjylland i år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der bliver begået færre indbrud mod private i sommerferien end tidligere. Syd- og Sønderjyllands Politi jubler over udviklingen, men håber fortsat på at få reduceret tallet i de kommende år.

Udvikling: Tyveknægte er i højere grad end tidligere begyndt at holde sommerferie sammen med hr. og fru Danmark. Antallet af indbrud mod privat beboelse er faldet markant fra 2014 til 2018, og der blev i år anmeldt knap 40 procent færre indbrud end for fire år siden. Det viser en aktindsigt, som JydskeVestkysten har fået fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Det er vi rigtig, rigtig glade for. Vi har svært ved at få armene ned, men vi hviler stadigvæk ikke på laurbærrene, siger lederen af Det Kriminalpræventivt Sekretariat ved Syd- og Sønderjyllands Politi Christian Østergård.

I sommerferieugerne fra og med uge 28 til og med uge 32 blev der i 2014 anmeldt i alt 385 indbrud i politikredsen. Siden da er tallet faldet fra år til år, og i 2018 var det nede på 233 anmeldte indbrud. i 2017 var tallet 238.

Christian Østergård fortæller, at politiet altid gør en ekstra indsats over for indbrud op til højtider og ferier. I år producerede Syd- og Sønderjyllands Politi seks videoer med gode råd, som de i samarbejde med de forskellige kommuner fik delt på sociale medier.

Landsdækkende tendens

Christian Østergård både håber og tror på, at udviklingen fortsætter i samme retning i de kommende år.

- Det er i hvert fald vores intention, og det arbejder vi hårdt på hver eneste dag, siger han.

Han fortæller, at der ikke findes én specifik årsag, der kan forklare den positive udvikling. Også Nordjyllands Politi har tidligere på sommeren offentliggjort tal for uge 28 til 32, og her er antallet af anmeldte indbrud mod privat beboelse ligeledes faldet. Tallene viser, at der i Nordjylland blev begået i alt 411 indbrud i sommerferieugerne i 2015, mens tallet i år var 213.

Ifølge Christian Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Politi er det en tendens, der gælder over hele landet. Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af indbrud mod privat beboelse i hele landet året rundt faldt fra 48.670 i 2009 til cirka 29.000 i 2017.

Negativ udvikling i Kolding

I Kolding og Billund kommuner, som hører under Sydøstjyllands Politi, har udviklingen til gengæld ikke været den samme. Det viser en aktindsigt, som JydskeVestkysten har fået.

I Kolding var udviklingen fra 2014 til 2018 negativ, da antallet af anmeldte indbrud steg fra 47 til 65 i sommerferieperioden. I 2015 steg tallet markant til 80, og siden 2016 har det været mere eller mindre uændret på det nuværende niveau.

Billund Kommune har oplevet en mere eller mindre uændret udvikling. For fire år siden blev der i sommerferieugerne anmeldt 15 indbrud, mens tallet i år var 13.

Tyveknægte begik færre sommerferie-indbrud i Syd- og Sønderjylland i år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce