To personer er omkommet i drukneulykke i Køge Bugt

En båd med fire personer kæntrede onsdag aften i Køge Bugt. To af dem er omkommet. (Arkivfoto).

To personer er omkommet i drukneulykke i Køge Bugt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To personer er omkommet, efter en båd onsdag aften kæntrede i Køge Bugt, oplyser Københavns Vestegns Politi.

En båd med fire personer kæntrede onsdag aften ud for Avedøre Holme i Køge Bugt.

To personer har mistet livet som følge af kæntringsulykken, mens de to øvrige selv formåede at svømme i land.

Det oplyser Lars Jørgensen, der er vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, klokken 02.20 torsdag.

- I forbindelse med kæntringsulykken er to ved egen hjælp svømmet til bredden, mens de to andre formentligt har mistet orienteringen på vandet, siger han.

- Båden var gået ned, hvilket vil have gjort de fleste ubehageligt til mode, men man skal tænke vejret ind her. Det var forfærdeligt vejr med lyn, torden og regn, hvilket har gjort det endnu værre.

Han oplyser desuden, at de fire personer ikke havde redningsveste på.

Omkring klokken et natten til torsdag oplyste Hovedstadens Beredskab på Twitter, at alle fire personer var bragt på land.

Den ene person blev erklæret død på havnen, mens den anden blev erklæret død på hospitalet, oplyser politiet.

De to øvrige har været til undersøgelse på hospitalet og har det efter omstændighederne godt, fortæller vagtchefen.

Hovedstadens Beredskab, Forsvarets redningstjeneste, vanddykkere og overfladereddere deltog i redningsaktionen.

Politiet har natten til torsdag endnu ikke orienteret de pårørende til den ene af de to omkomne. Derfor er den nærmere identifikation af de to endnu ikke offentliggjort.

Alle de fire om bord var voksne, oplyser vagtchefen dog.

To personer er omkommet i drukneulykke i Køge Bugt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce