Svensker varetægtsfængslet i sag om dobbelt bandedrab

Tre mænd sidder nu varetægtsfængslet, og en fjerde ventes udleveret fra Sverige i forbindelse med dobbeltdrabet i Herlev 25. juni. Politiet venter desuden flere anholdelser i sagen, der menes at være led i et svensk bandeopgør. (Arkivfoto).

Svensker varetægtsfængslet i sag om dobbelt bandedrab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre personer er nu fængslet i forbindelse med dobbeltdrab i Herlev. En fjerde ventes udleveret fra Sverige.

En 18-årig mand er tirsdag eftermiddag i et grundlovsforhør ved Retten i Glostrup blevet varetægtsfængslet til den 15. august i sagen om drabene på to svenskere i Herlev.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Manden blev forleden anholdt i Sverige, og udleveringen er nu blevet effektueret.

- Han nægter sig skyldig, og han har taget forbehold for at kære kendelsen om varetægtsfængsling til landsretten. Det vil sige, at han ikke har besluttet sig for, om han vil kære, siger senioranklager Peter Rask.

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvordan manden forholder sig til sigtelsen, eller om han kærede afgørelsen om varetægtsfængsling.

I alt fire personer er i enten dansk eller svensk politis varetægt. Tre personer blev anholdt i Sverige, og med tirsdagens retsmøde er nu to af dem blevet udleveret. Den tredje - en 17-årig dreng - mangler fortsat at blive udleveret.

Den fjerde sigtede i sagen er tidligere blevet anholdt i Aarhus.

Det var den 25. juni, at tre mænd blev angrebet med skud i Sennepshaven i Herlev. To af dem blev dræbt i angrebet.

Gerningsmændene flygtede i en bil - en Audi - der blev fundet brændt af i Nærum i Nordsjælland. I bilen fandt politiet en automatriffel af typen AK-47 og en pistol.

Meget tyder på, at dobbeltdrabet i Herlev udspringer af en bandekonflikt på den anden side af Øresund.

De dræbte var henholdsvis 21 og 23 år - begge svenskere. Ifølge den svenske avis Expressen kom de fra Stockholm-forstæderne Rinkeby og Tensta. Den ældste var ifølge avisen en ledende figur i banden Shottaz.

Banden ligger i strid med en anden gruppe kaldet Dödspatrullen.

Få dage efter drabene i Herlev blev en 21-årig mand anholdt i Aarhus under en større politiaktion i Bispehaven. Ifølge avisen Expressen er manden en ledende skikkelse i Dödspatrullen.

Svensker varetægtsfængslet i sag om dobbelt bandedrab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce