Rigspolitiet: Demo-forbud er et alvorligt skridt at tage

- Det er et meget alvorligt skridt at tage, netop fordi ytringsfriheden er så central i vores demokrati, siger rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg om forbud mod demonstrationer. (Arkivfoto)

Rigspolitiet: Demo-forbud er et alvorligt skridt at tage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I alt 50 personer er blevet anholdt i forbindelse med uroen i og omkring København, oplyser politiet.

Det er et alvorligt skridt, når politiet indfører midlertidige forbud mod demonstrationer.

Det erkender rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg i en pressemeddelelse.

- Det er et meget alvorligt skridt at tage, netop fordi ytringsfriheden er så central i vores demokrati. Et midlertidigt forbud mod retten til at demonstrere skal derfor altid bero på en konkret vurdering i de enkelte politikredse.

Udmeldingen kommer, efter at Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi har besluttet, at Rasmus Paludan og partiet Stram Kurs ikke må demonstrere.

Hos Københavns Politi gælder forbuddet til efter påske, mens det foreløbigt gælder til torsdag på den københavnske Vestegn.

- Det er ikke politiets opgave at tage stilling til karakteren af de ytringer, som fremføres, så længe de er inden for lovens rammer, siger Jens Henrik Højberg.

- Politiets opgave er at sikre, at det ikke ved vold eller trusler herom er muligt at afskære andre muligheden for at ytre sig. Derfor vil politiet også fremover være talstærkt til stede ved demonstrationer, hvor det vurderes nødvendigt.

I forbindelse med demonstrationer gennemført af Stram Kurs er der de seneste dage blevet anholdt 50 personer, oplyser Rigspolitiet.

Uroen startede søndag eftermiddag, da flere blev provokeret af Rasmus Paludans optræden på Blågårds Plads på Nørrebro. Blandt andet kastede han med en koran.

Herefter antændte nabolaget, og det endte i kampe mellem ballademagere og politiet.

Mandag rykkede balladen så til Albertslund, hvor Paludan skulle have holdt en demonstration. Her blev der kastet med sten og affyret fyrværkeri mod politiet. Tirsdag havde man lignende tilstande i Lyngby.

Rigspolitiet: Demo-forbud er et alvorligt skridt at tage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce