Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Politiet søger vidner: 38-årig mand fra Holsted sendt på sygehuset efter overfald


Politiet søger vidner: 38-årig mand fra Holsted sendt på sygehuset efter overfald

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HENNE STATIONSBY: Politiet ved ikke ret meget om sagen - det er nemlig meget lidt, sagens hovedvidne kan fortælle dem om den episode, der lørdag aften og nat sendte ham en tur på sygehuset i Esbjerg efter at have været udsat for vold i Henne Stationsby.

- Han kan desværre ikke oplyse os om noget som helst. Vi ved, at manden er blevet samlet op af noget familie i Henne Stationsby, så vi har en idé om, at det er sket deroppe - eventuelt på åben gade. Og dem er der ikke så mange af i Henne Stationsby, så vi hører meget gerne fra folk, hvis der er nogen, der har hørt eller set noget, lyder det fra vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Ole Aamann.

Politiet ved ikke præcis, hvornår lørdag aften overfaldet fandt sted. Det har det 38-årige offer, der kommer fra Holsted, ikke kunnet fortælle. De ved kun, at manden ringede efter noget familie, som samlede ham op, kørte ham til en adresse, og tilkaldte vagtlægen, som vurderede, at der var behov for en ambulance til den 38-årige mand. Anmeldelsen kom lørdag nat klokken 00.22.

Hvis du har set eller hørt noget, der kan hjælpe politiet, hører de meget gerne fra dig. De kan kontaktes, ved at du ringer op til 1-1-4 på din telefon.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark