Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Politiet forlænger visitationszone i fortsat opgør med bander

Københavns Politi har torsdag valgt at forlænge visitationszonen (billede) med to uger.

Politiet forlænger visitationszone i fortsat opgør med bander

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Siden sommer har der været visitationszone i København, som giver politiet ret til at kropsvisitere folk.

Københavns Politi har torsdag valgt at forlænge visitationszonen i hovedstaden, der ellers udløb torsdag ved middag, frem til 21. december.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Det er niende gang, at politiet har valgt at forlænge zonen, som blev oprettet i sommer. Baggrunden skal findes i den verserende bandekonflikt i byen.

- Formålet med forlængelsen af visitationszonen er at skabe tryghed for borgerne i området ved blandt andet at sikre, at personer ikke bærer eller besidder våben, skriver politiet.

En visitationszone giver politiet ret til at kropsvisitere alle, der færdes i zonen, uden at der er en konkret mistanke mod dem. Det gælder også ransagning af biler.

København har hen over sommeren og i efteråret være plaget af en lang række skyderier, der tilsyneladende har rod i bandemiljøet.

Indtil videre har konflikten kostet tre mennesker livet. Senest mistede en 22-årig mand livet, da han 9. november bliver ramt af skud i Mjølnerparken.

Efter drabet lykkedes det dog tilsyneladende en gruppe fædre at mægle en form for våbenhvile mellem bandegrupperingerne.

Banderne skal i første omgang have indvilget i at lade våbnene ligge i en måned. Siden aftalen kom i stand er ingen blevet skudt.

På trods af det har Københavns Politi dog alligevel valgt at forlænge visitationszonen med to uger.

Politikredsen er ikke alene. Københavns Vestegns Politi har torsdag også valgt at forlænge sin visitationszone, som nu gælder frem til 21. december.

Zonen omfatter blandt andet dele af Herlev, Ballerup, Rødovre og Gladsaxe Kommune.

- Baggrunden for beslutningen er, at der aktuelt pågår en konflikt i og omkring bandemiljøet, skriver Vestegnens politi i en pressemeddelelse.

Københavns Vestegns Politi har lukket tre rockerklubhuse, som ligger i Hvidovre, Rødovre og Brøndby. Banderelaterede personer er desuden givet et zoneforbud mod at opholde sig i Værebroparken.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark