Politiet efterforsker alvorligt knivstikkeri i København

Politiet i København fik natten til søndag en anmeldelse om "noget uorden" på Vesterbro. Det viste sig at være et knivstikkeri.

Politiet efterforsker alvorligt knivstikkeri i København

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Offer for knivstikkeri blev fundet liggende blødende på gaden, oplyser efterforskningsleder.

En 29-årig mand er natten til søndag blevet stukket ned med kniv på Vesterbro i København, oplyser politiet.

Efterforskningsleder Kenneth Jensen fra Københavns Politi betegnede i første omgang mandens tilstand som alvorlig.

Klokken 03.56 fik politiet en anmeldelse om "noget uorden" på Slesvigsgade på Vesterbro.

Da betjente kom frem til området, fandt de offeret for knivstikkeriet liggende blødende på hjørnet af Slesvigsgade og Slien.

- Han blev behandlet af en læge på stedet, før han blev bragt på hospitalet, hvor han er under behandling nu. Af gode grunde har vi derfor endnu ikke haft lejlighed til at tale med ham, sagde efterforskningslederen klokken 05.30.

Knivstikkeriet er sandsynligvis sket i forbindelse med en fest, der blev holdt i lokaler på adressen Slesvigsgade 12.

Teknikere og hunde blev tilkaldt, og en stribe vidner blev afhørt. I forbindelse med efterforskningen blev en mand på 27 år anholdt og sigtet for knivstikkeriet, oplyste vagtchef Jesper Frandsen søndag formiddag.

Den anholdte er imidlertid senere søndag blevet løsladt af politiet. Men han er fortsat sigtet i sagen, oplyser Torben Madsen, der er central efterforskningsleder i Københavns Politi, til Ekstra Bladet. I øvrigt meldes det, at offeret ikke længere er i kritisk tilstand.

Politiet efterforsker alvorligt knivstikkeri i København

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce