Kvinde vinder sag mod politiet om rejse og pas

Den kurdiske Rojava-enklave i det nordlige Syrien har de senere år ofte huset flygtninge. Politiet hindrede dansk kvinde i at deltage i et økologisk projekt i området. (Arkivfoto)

Kvinde vinder sag mod politiet om rejse og pas

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Københavns Politis indgreb mod kvinde, der ville til Syrien, var for vidtgående, fastslår dommer.

En dommer på Frederiksberg har onsdag ophævet politiets beslutning om at hindre en kvinde i at rejse til det nordlige Syrien for at støtte kurdere.

Politiet havde en mistanke om, at hun kunne blive radikaliseret og komme til at udgøre en fare for Danmark. Men den afvises af retten.

Indgrebet fra Københavns Politi skete i januar. Det betød, at den 33-årige Anne Dalum ikke måtte rejse ud af Danmark i et år, ligesom hendes pas blev inddraget.

Kvinden ville i januar være rejst til Rojava-enklaven i Syrien. Planen var at arbejde i projektet "Make Rojava Green Again", som blandt andet går ud på at plante træer.

Imidlertid påstod Københavns Politi i sin afgørelse, at hendes rejse kunne udgøre en fare for statens sikkerhed eller for andre staters sikkerhed. Der var også en mistanke om, at hun ville kunne udgøre en "væsentlig trussel" mod den offentlige orden, hævdede politiet.

Onsdag har en dommer imidlertid fundet vurderingen for tyndbenet. Afgørelsen er derfor ophævet.

I flere retsmøder har Københavns Politi ikke været i stand til fremlægge oplysninger om, at Anne Dalum "alene som følge af sit ophold i Rojava skulle blive radikaliseret til i Danmark at begå terrorhandlinger eller anden alvorlig kriminalitet", skriver dommer Jeanette Ørnvang i sin kendelse.

Sagen begyndte, da Anne Dalums forældre blev nervøse for hendes forestående rejse. Faren skrev til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som derefter orienterede Københavns Politi.

Opslag på Facebook og flag på Anne Dalums lejede værelse vidnede om hendes sympati for de kurdiske militser YPJ og YPG, som har kontrollen i Rojava.

Men dommeren skriver i sin afgørelse, at der ikke er grund til at tro, at kvinden ville deltage i aktiviteter for YPJ og YPG.

I et retsmøde forleden oplyste Anne Dalum, at hun er libertær socialist. De politiske forhold og eksperimenter i Rojava har fået opmærksomhed blandt venstreorienterede i flere lande. Hun havde glædet sig til rejsen.

- Jeg er overrasket over, at det kan være kontroversielt, at man liker YPJ og YPG. Det er dem, der har bekæmpet Islamisk Stat. Og Danmark har været i koalition med dem, sagde hun.

I retten har hun fået bistand af advokat Erbil Kaya. Han har også ført en tidligere sag, hvor politiets rejseforbud mod Martin fra Esbjerg ligeledes blev underkendt af domstolene.

Kvinde vinder sag mod politiet om rejse og pas

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce