Kænguru på eventyr gav politiet arbejde: Nu er den fundet

Arkivfoto: Michael Larsen.

Kænguru på eventyr gav politiet arbejde: Nu er den fundet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En privatejet kænguru er lørdag aften sluppet løs fra en bopæl i Øster Lindet ved Rødding i Sydjylland. Søndag blev den fundet igen.

Rødding: En privatejet kænguru var lørdag aften sluppet løs fra en bopæl i Øster Lindet i Sydjylland.

Det oplyste Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Hvis du mener, at du har set en kænguru omkring Øster Lindet ved Rødding, kan den være god nok, skrev politiet på Twitter.

- Vi efterlyser en privatejet wallaby kænguru, der er undsluppet fra bopælen i Øster Lindet.

Politiet modtog et opkald fra ejeren klokken 00.10 natten til søndag, oplyste vagtchef Henrik Sønderskov.

På det tidspunkt havde kænguruen allerede været væk i fire timer, hvor ejeren havde ledt forgæves efter den.

Søndag middag kunne politiet dog fortælle, at kænguruen var fundet og kommet hjem i god behold.

Ikke første forsvundne kænguru

Det er ikke første gang, at en privatejet kænguru er sluppet fri i Syd- og Sønderjyllands politikreds.

I juli 2018 slap en kænguru fri i nærheden af Ansager ved Varde. Den stak af fra sin indhegning på en landbrugsejendom og var savnet et halvt døgn, før ejeren selv opsporede det savnede dyr.

Der var ingen meldinger om, at der skulle være tale om den samme kænguru.

Wallaby er en uformel betegnelse for visse arter af små og mellemstore kænguruer.

Kænguru på eventyr gav politiet arbejde: Nu er den fundet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce