!DOCTYPE html> Forfatterforening sagsøger PET: Vil have dagbøger udleveret | Krimi | jv.dk

Forfatterforening sagsøger PET: Vil have dagbøger udleveret

I 1981 beslaglagde og kopierede PET forfatteren Arne Herløv Petersens dagbøger i forbindelse med en spionsag. I 2010 blev dagbøgerne afleveret til Rigsarkivet, men forfatteren kræver, at de bliver destrueret eller udleveret til ham. (Arkivfoto).

Forfatterforening sagsøger PET: Vil have dagbøger udleveret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I forbindelse med en spionsag kopierede PET forfatters dagbøger. Dem vil han have destrueret eller udleveret.

Dansk Forfatterforening har på vegne af forfatteren Arne Herløv Petersen fået fri proces til at føre sag mod PET og Rigsarkivet.

Kravet er, at de kopier af Arne Herløv Petersens dagbøger, som befinder sig i Rigsarkivet, skal destrueres eller udleveres til forfatteren, skriver Dansk Forfatterforening i en pressemeddelelse.

Sagen går helt tilbage til 1981, da den kolde krig var på sit højeste. Dengang blev Arne Herløv Petersen anholdt og sigtet for at være "sovjetisk påvirkningsagent".

Han blev dog hurtigt løsladt igen, og i 1982 blev sagen mod ham opgivet.

I forbindelse med efterforskningen kopierede PET alle forfatterens dagbøger. Kopierne blev i 2010 afleveret til Rigsarkivet, hvor forskere kan få adgang til dem.

Ifølge Dansk Forfatterforening har foreningen i de seneste syv år på vegne af Arne Herløv Petersen forsøgt at trænge igennem til myndighederne for at få dem i tale om sagen.

- Det har været som at løbe ind i mur, siger formanden for foreningen, Morten Visby, i pressemeddelelsen.

- Det er den lille mand mod store magtfulde, offentlige instanser. Derfor er det også en stor sejr for retsstatens principper, at vi nu har fået bevilget fri proces.

Dansk Forfatterforeningen mener, at både Arne Herløv Petersens ophavsret og hans ret til privatlivets fred er blevet krænket.

Civilstyrelsen gav dog afslag på fri proces i 2018, ligesom ombudsmanden har afvist at tage stilling til sagen, lyder det i pressemeddelelsen.

Men Procesbevillingsnævnet har nu vurderet, at sagen er af så stor principiel betydning, at det er af væsentlig offentlig interesse at få den afklaret ved en domstol.

Forfatterforening sagsøger PET: Vil have dagbøger udleveret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce