!DOCTYPE html> Forbud ophæves: Paludan må igen demonstrere i København | Krimi | jv.dk

Forbud ophæves: Paludan må igen demonstrere i København

Paludan og Stram Kurs har stadig forbud mod at demonstrere i de såkaldte fire skærpede strafzoner. De fire zoner omfatter Nørrebro og Nordvest, Tingbjerg, Urban Planen og Christianshavn. (Arkivfoto).

Forbud ophæves: Paludan må igen demonstrere i København

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Københavns Politi er åben for dialog om afholdelse af nye Stram Kurs-demonstrationer i København.

Rasmus Paludan må igen demonstrere i København. Københavns Politi oplyser i en pressemeddelelse, at der ikke længere er forbud mod, at partiet Stram Kurs, som Paludan er leder af, må demonstrere i politikredsen.

Den 16. april blev der indført forbud mod Stram Kurs-demonstrationer i politikredsen.

- Det er nu vurderingen, at det ikke længere er påkrævet at opretholde forbuddet i hele kredsen, og forbuddet ophæves derfor uden for de fire skærpede strafzoner per søndag den 21. april klokken 16.00, står der i meddelelsen.

Paludan og Stram Kurs har altså stadig forbud mod at demonstrere i de såkaldte fire skærpede strafzoner.

De fire zoner omfatter Nørrebro og Nordvest, Tingbjerg, Urban Planen og Christianshavn.

Forbuddet i de fire zoner blev indført den 15. april og gælder foreløbigt frem til tirsdag klokken 16.

- Hvis Stram Kurs ønsker at anmelde en demonstration uden for de skærpede strafzoner i perioden frem til tirsdag den 23. april klokken 16.00, er Københavns Politi således åben for en dialog omkring afholdelsen af en sådan, lyder det i pressemeddelelsen.

De skærpede strafzoner blev indført som følge af uroligheder i hovedstaden efter en Stram Kurs-demonstration.

Zonerne betyder, at straffen for visse former for utryghedsskabende kriminalitet begået i dem kan stige til det dobbelte i forhold til gældende praksis.

Ifølge politiet er formålet med dem at hindre kriminelle handlinger i områderne og genskabe trygheden.

Forbud ophæves: Paludan må igen demonstrere i København

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce