Farvel kørekort: Overskred fartgrænsen med 121 km/t

En bilist blev fredag målt til 201 kilometer i timen. Han måtte maksimalt køre 80 kilometer i timen. Arkivfoto: Michael Nørgaard

Farvel kørekort: Overskred fartgrænsen med 121 km/t

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Absolut vanvittig kørsel, skriver politi. Bilist kørte 201 kilometer i timen, hvor man må køre 80.

En bilist på Lunderskovvej ved Kolding havde fredag alt for travlt med at komme frem. Det giver sikkert grobund for fortrydelse nu.

I hvert fald har bilisten ikke længere noget kørekort, og pengepungen bliver også en del lettere at bære rundt på.

Færdselsafdelingen hos Syd- og Sønderjyllands Politi havde nemlig etableret fartkontrol på vejen, hvor den tilladte hastighedsgrænse er 80 kilometer i timen.

Bilisten her kørte dog hele 201 kilometer i timen på landevejen.

Politiet har selv kommenteret hændelsen på Twitter med denne formulering:

"Absolut vanvittig kørsel på Lunderskovvej, 201 km/t hvor man må køre 80. Fuldstændig uforsvarligt og sindssygt. Vedkommende kan se frem til en ubetinget frakendelse af kørekortet og en tårnhøj bøde".

Vagtchef Ole Aamann fortæller til Ritzau, at det indimellem sker, at politiet måler bilister, der ligesom fredagens bilist kører langt over det tilladte.

- Det sker, men det er heldigvis ikke så ofte. Det får nogle konsekvenser for føreren, siger vagtchefen.

Med en fart på 201 kilometer i timen kørte bilisten faktisk næsten halvanden gang så hurtigt, som tilladt. Og det giver altså en ubetinget frakendelse af kørekortet, og det politiet kalder en "tårnhøj" bøde.

Vanvidsbilisten var dog ikke den eneste, der kørte for stærkt på Lunderskovvej i dag.

Politiet tweetede fredag aften, at 45 blev blitzet for at køre for stærkt, tre fik et klip i kørekortet og så var der faktisk - ud over den ubetingede frakendelse af kørekortet - også en betinget frakendelse af kørekortet. Her havde bilisten kørt 158 kilometer i timen - og det betyder, at vedkommende skal op til - og bestå - en ny køreprøve og en ny teoriprøve inden en bestemt dato, hvis han eller hun vil beholde sit kørekort.

Nej, nej, nej skriver politiet bare som kommentar til dette billede på Twitter. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi
Nej, nej, nej skriver politiet bare som kommentar til dette billede på Twitter. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Farvel kørekort: Overskred fartgrænsen med 121 km/t

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce