Asylansøger vil have underretningspligt kendt ulovlig

Vestre Landsret skal tage stilling til principielt spørgsmål om den underretningspligt, som en 34-årig mand har været pålagt på Udrejsecenter Kærshovedgård i Midtjylland. (Arkivfoto).

Asylansøger vil have underretningspligt kendt ulovlig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pligt til at underrette myndigheder om fravær på udrejsecenter strider mod konventioner, mener udlænding.

Kan man forlange, at en person underretter en myndighed om sine egne lovovertrædelser?

Nej, lyder det fra en 34-årig udenlandsk mand, der mandag får sin sag behandlet ved Vestre Landsret.

Manden er havnet på Udrejsecenter Kærshovedgård i Midtjylland, fordi han ikke har villet medvirke til at rejse ud af landet.

Det blev han ellers dømt til i 2016 i forbindelse med en dom på tre måneders fængsel for besiddelse af narko.

På Kærshovedgård har han haft pligt til at opholde sig, melde sig til det stedlige politi tre gange om ugen og underrette myndighederne, hvis han ikke var der i timerne mellem klokken 23.00 og 06.00.

Men i lange perioder i 2017 og 2018 har den udenlandske mand været fraværende. Uden at gøre myndighederne opmærksom på, hvor han var.

Det kostede ham i marts en dom på 60 dages fængsel ved Retten i Herning.

Manden ankede efterfølgende dommen til landsretten.

Han vil frifindes for udvisning og for den del af anklagen, der handler om brud på underretningspligten.

Han gør gældende, at man ikke er forpligtet til at anmelde sine egne lovovertrædelser. Det kaldes også selvinkriminering.

Hvis manden skulle have underrettet myndighederne om sit ulovlige fravær, ville det ifølge argumentationen være et brud på det princip.

- Det svarer til, at man pålægger en person en pligt til at melde sig til politiet, hvis han har begået eller planlægger at begå tyveri. Og hvis han ikke gør det, er det strafbart. Det kan man ikke, det strider imod konventionerne, siger advokat Jens Møller.

Han førte sagen for manden i byretten.

I en konvention om borgeres rettigheder, som Danmark har tiltrådt, står der blandt andet, at man "ikke kan blive tvunget til at vidne imod sig selv eller erkende sig skyldig".

Argumentet om, at underretningspligten strider imod konventionerne, blev blankt afvist i byretten.

Nu er spørgsmålet, om landsretten har samme syn på sagen.

Vestre Landsret ventes at tage stilling til sagen mandag.

Asylansøger vil have underretningspligt kendt ulovlig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce