860 bilister trådte for hårdt på speederen i sidste uge

I Syd- og Sønderjyllands politikreds blev i alt 860 bilister noteret for at have kørt for stærkt i sidste uge. Foto: Michael Bager

860 bilister trådte for hårdt på speederen i sidste uge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra den 7. maj til den 13. maj gennemførte Syd- og Sønderjyllands Politi en række målrettede indsatser mod overskridelser af hastighedsgrænserne, som et led i en landsdækkende kampagne. Målinger i byer og på lande- og motorveje afslørede 860 hastighedsoverskridelser.

Fart: I Syd- og Sønderjyllands politikreds blev i alt 860 bilister noteret for at have kørt for stærkt i sidste uge i forbindelse med de målrettede kontroller.

I godt 600 tilfælde var der tale om overskridelser af den generelle hastighed på landeveje og på motorveje, mens der i knap 110 tilfælde var tale om overskridelser af den generelle hastighed i byerne.

Og i knap 120 tilfælde var der tale om hastighedsforseelser på strækninger, hvor hastigheden var sat ned på grund af vejarbejder.

Den højest målte hastighed var på 165 kilometer i timen (km/t) på en 80 km/t-strækning.

98 klip i kørekortet

I 772 tilfælde var hastighedsoverskridelserne så store, at bilisterne nu kan se frem til at modtage en bøde i deres E-Boks. Heraf havde 98 bilister trådt så hårdt på speederen, at de også får et klip i kørekortet, mens 11 bilister får en betinget frakendelse af deres kørekort.

- Kampagnen viser desværre, at alt for mange bilister stadig har svært ved at lette foden fra speederen. Jo højere fart, jo sværere har bilisten ved at nå at reagere i tide, og jo længere bliver standselængden. Der er en klar sammenhæng mellem farten på vejene og antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, understreger vicepolitiinspektør Knud Reinholdt fra Færdselsafdelingen i Syd- og Sønderjyllands Politi.

860 bilister trådte for hårdt på speederen i sidste uge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce