71-årig får seks års fængsel for tonsvis af hash

En 71-årig mand er idømt seks års fængsel for at opbevare 2,2 ton hash i sin garage. Han nægter sig skyldig og ankede på stedet dommen til Østre Landsret. (Arkivfoto).

71-årig får seks års fængsel for tonsvis af hash

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det koster en ældre mand flere år bag tremmer, at han opbevarede 2,2 ton hash. Han ankede på stedet dommen.

Det koster den 71-årige Birger Froberg Hansen fra Søstrup ved Holbæk seks års fængsel, at han i juni sidste år havde 2,2 ton hash oplagret i papkasser i sin garage.

Det har en domsmandsret ved Retten i Holbæk afgjort onsdag, skriver det regionale medie sn.dk.

Retten fandt det også bevist, at den 71-årige få dage før, politiet fandt de 2,2 ton hash, havde overdraget mindst 200 kilo hash til en 52-årig mand fra Odense.

Den 52-årige smuglede hashen til Norge. Her blev den dog opsnappet af norsk politi, og det førte i sidste ende politiet på sporet af den 71-årige mand i Søstrup, skriver sn.dk.

Birger Froberg Hansen nægter sig skyldig og ankede på stedet dommen til Østre Landsret med henblik på frifindelse.

Han forklarede, at han slet ikke vidste, at der blev opbevaret hash i garagen.

Men den forklaring troede retten ikke på. Blandt andet fordi den 71-årige i grundlovsforhøret erkendte at have givet lov til opbevaring af op mod 500 kilo hash på landejendommen.

- Hvis jeg kan blive dømt på de her beviser, så kan jeg også blive dømt for Palmemordet, lød det ifølge sn.dk fra den dømte efter domsafsigelsen.

Retten lagde blandt andet vægt på, at der var et tydeligt mønster i, hvordan den 52-årige flere gange kørte fra sin bopæl i Odense til Søstrup, hvor han gjorde relativt korte ophold, for så at fortsætte til Sverige.

Her skiftede han hver gang til en lejebil og fortsatte så turen nordpå og ind i Norge.

Dansk, svensk og norsk politi holdt øje med den 52-årige, og den 26. juni slog norsk politi så til og anholdt ham, skriver sn.dk.

I Norge sidder den 52-årige sammen med en 68-årig dansk mand varetægtsfængslet i sagen, som norsk politi ifølge den norske avis VG har døbt "Operation Hubris".

Det er uvist, hvornår en eventuel sag kommer for retten i Norge.

71-årig får seks års fængsel for tonsvis af hash

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce