10 tips: Sådan holder du indbrudstyven ude


10 tips: Sådan holder du indbrudstyven ude

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Selvom antallet af indbrud i sommerferieugerne er faldende fra år til år, så håber politiet stadigvæk på i højere grad at gøre livet sværere for tyveknægtene. Her er 10 råd fra hjemmesiden stopindbrud.dk. Hjemmesiden og rådene er udarbejdet i samarbejde mellem brancheforeningen Sikkerhedsbranchen, Det Kriminalpræventive Råd og brancheorganisationen Forsikring og Pension.

1. Lad hjemmet se beboeligt ud
Et råd for at undgå indbrud, mens du er på ferie, er at få naboen til at fylde din skraldespand og parkere sin bil i din indkørsel. Arkivfoto: Kim Haugaard

Du skal ikke rydde for meget op, før du tager på ferie, for så kan tyven se, at du ikke er hjemme. Lad lidt legetøj ligge i haven og stil en brugt kaffekop frem på stuebordet.

2. Træk gardinerne fra

Lukkede gardiner ved højlys dag vidner om, at der ikke er nogen hjemme i huset. Men tænk på, hvad tyven kan se gennem vinduerne og lad ikke værdifulde ting være synlige udefra.

3. Fjern afskårne blomster og stearinlys

Visne blomster og stearinlys, der er smeltet i varmen, vidner om, at der i en længere periode ikke har være nogen hjemme. Fjern disse ting, før du tager på ferie.

4. Fjern stiger og haveredskaber

Haveredskaber og stiger kan bruges af tyven til at begå indbruddet, så lad det ikke stå fremme.

5. Luk dørene i boligen

Åbne indvendige døre i huset gør det lettere for tyven at danne sig et overblik over, om der er nogen hjemme. Hvis du lukker alle dørene, kan tyven ikke vide med sikkerhed, om der er en person i rummet ved siden af det, han kan se udefra.

6. Brug lyset

Det er en fordel at have lidt lys tændt i huset, når du er bortrejst. Det anbefales at bruge automatisk tænd/sluk-ure, som i løbet af dagen tænder og slukker forskellige lys. Automatiske lamper uden for huset kan også have en afskrækkende effekt på tyven.

7. Omdiriger posten

Hvis din postkasse bugner med breve, reklamer og aviser, er det ikke svært at regne ud, at du er bortrejst. Omdiriger derfor din post, eller få alternativt naboen til at tømme din postkasse.

8. Undgå opdateringer på Facebook

Tyven holder måske øje med dig på Facebook, så hold dig fra ferieopdateringer med billeder af eksotiske drinks og smukke solnedgange.

9. Gem de dyre ting

Du bør gemme dyr elektronik, smykker og kontanter af vejen, så tyven måske ikke når eller formår at grave det frem. Vær gerne kreativ. Gem gulduret mellem gryderne eller computeren mellem håndklæderne.

10. Brug nabohjælp

Fortæl dine naboer, at du tager på ferie. Lad for eksempel naboerne fylde din skraldespand og parkere deres bil i din indkørsel.

10 tips: Sådan holder du indbrudstyven ude

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce