Vemodigt farvel i Storegade


Vemodigt farvel i Storegade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

LUNDERSKOV: Det er snart nye tider for hotelejer Kirsten Thrane Madsen. Efter 40 år på byens meste markante adresse, Storegade 1, er det ved at være slut. Hotellet har nemlig fundet en ny ejer, og selv om det på mange måder bliver et vemodigt farvel, lægger hun ikke skjul på, at hun også glæder sig til at stoppe.

- Husk på, jeg har været på hotellet, lige siden mine forældre købte det i 1961, og min køkkenchef Inger Knudsen har været her lige så længe. I april havde vi 40-års jubilæum. Det sværeste ved jobbet som hotelejer er, at man er bundet alle ugens dage. Det har været lange arbejdsdage i gennemsnit 10-12 timer hver eneste dag og kun afbrudt af de tre ugers sommerferie, vi har kunnet holde en gang om året, siger Kirsten Thrane Madsen, der er 57 år og gift med ingeniør Ole Madsen, og nu glæder sig til at holde en velfortjent ferie i utide.

De skal nu finde et andet sted at bo, og selv om de endnu ikke har fundet det rette sted, så lægger Kirsten Thrane Madsen ikke skjul på, at den fremtidige adresse bliver i Lunderskov.

- Vi bliver boende i Lunderskov, men vi har også et sommerhus i Henne, som vi vil bruge tid på sammen med resten af familien. Hvem ved, måske får jeg også engang lejlighed til at komme som gæst på Hotellet.

[b]Byens samlingssted

</b>- Nu har jeg taget beslutningen, og den står ikke til at ændre. Det gælder om at stoppe, mens man stadig synes, det er sjovt. Jeg har ikke kræfter til det mere, sagde hotelejeren, for halvandet år siden, da hotellet blev sat til salg -

hun overtog selv hotellet i 1985.

Hotel Lunderskov lå engang ved et jernbaneknudepunkt. Det er dog ikke mange år siden, DSB lukkede stationen i Lunderskov, og siden er motorvejen kommet til. I gamle dage var hotellet byens kulturelle samlingssted, med foredrag og offentlige møder. Her var lørdagsballer, offentlige bankospil om søndagen, og der var også her, årets revyer blev opført. Den gang kom folk i byen også for at få sig et slag kort og måske en kaffepunch, og ølkuskene gjorde altid holdt ved hotellet på vejen fra depotet i Vejen.

For mange år siden var det ofte ansatte hos DSB, som boede på hotellet, og som Kirsten Thrane Madsen og hendes køkkenchef skulle sørge for morgen og aften. I denne tid er det på samme måde håndværkere og rejsende montører, der foretrækker at bruge hotellet i Lunderskov som base frem for hotellerne i Kolding.

[b]En god sæson

</b>Om sommeren gider turisterne ikke være langs strandene, når solen ikke skinner. Når vejret er dårligt, flygter turisterne ind i landet, og her er det de større byer, som Kolding, der trækker. Men da det er meget billigere at bo på hotel i Lunderskov end i Kolding, får Hotel Lunderskov også sin del af turiststrømmen, for det tager alligevel ikke mange minutter at komme til Kolding fra Lunderskov.

- I år har vi har haft en fin sæson med en god belægning hele sommeren. Lige nu bor her mange montører næsten som i hotellets unge dage. Fra år til år har vi også mange faste gæster. Det er især nordmænd og hollændere, som er kommet her flere somre. Det er dejligt, fortæller Kirsten Thrane Madsen, der snart skal til at tænke forberedelserne til en af de gamle traditioner i byen - årets Lunderskov-Revy, som Hotel Lunderskov med sin gamle teaterscene og de flotte balkoner altid har været ramme om - en tradition som Knudeteatret med stort held igen har taget på plakaten.

Hotellet rummer mange andre fine gamle ting og sager - en af dem er et gammelt pendulur.

- Men det er et arvestykke, så uret tager jeg med mig, siger Kirsten Thrane Madsen.

Vemodigt farvel i Storegade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce