Unge fik et smugkig ind i stalden, frisørsalonen og køkkenet

Helena Lykkegaard Schmidt, 20 år, er lige startet på tjeneruddannelsen på Hansenberg. - Det er første gang, at jeg prøver at flambere. Det er rigtig sjovt. Jeg har kun været her i halvanden uge, men jeg er faldet utrolig godt til. Folk er så søde, siger Helena Lykkegaard Schmidt, der drømmer om at bruge sin uddannelse på et udlandseventyr. Foto: Søren Gylling

Unge fik et smugkig ind i stalden, frisørsalonen og køkkenet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hansenberg slog lørdag dørene op til et åbent hus-arrangement på alle deres adresser i Kolding. Her stod lærere og nuværende elever klar til at fortælle om at blive alt fra frisør og tømrer til veterinærsygeplejerske og kok.

Kolding: Pilen peger på uddannelsen til veterinærsygeplejerske. Men er det nu det rigtige? Hanna Axelgaard havde tage turen fra Vejen for at snuse rundt på Hansenberg for at finde inspiration til valg af uddannelse. Til sommer går hun ud af 9. klasse og skal et år på efterskole. Så hun har fortsat tid til at overveje det grundigt.

- Jeg er i tvivl, og derfor kunne det være rart at se lidt forskelligt. Der er så mange ting at vælge imellem. Jeg har tidligere kigget på skolens uddannelse, hvor du bliver veterinærsygeplejerske. Men i dag kigger jeg bare lidt på det hele, siger Hanna Axelgaard, da vi møder hende i skolens frisørafdeling. Hun er dog ret sikker på, at hun ikke griber saksen.

- Nu skal jeg rundt på skolen, og på den måde kan jeg måske også udelukke nogle ting. Men lige nu er det fortsat uddannelsen til veterinærsygeplejerske, jeg er mest interesseret i, siger Hanna Axelgaard.

- Jeg er i tvivl, og derfor kunne det være rart at se lidt forskelligt. Der er så mange ting at vælge imellem.
Hanna Axelgaard, der går i9. klasse i Vejen.
Monika Kjær (tv) og Maria Kristiansen i de grønne trøjer viste besøgende rundt på Hansenbergs afdeling på Skovvangen. Her er det Hanna Axelgaard fra Vejen, der får lov til at snuse til uddannelsen til kok. Foto: Søren Gylling

Foto: Foto: Søren Gylling

Hun blev vist rundt af to nuværende elever, Maria Kristiansen og Monika Kjær, der går på netop frisøruddannelse. Og selv om de ikke fik Hanna på krogen, så håber de, at andre følger i deres fodspor - eller får interesse for skolen i det hele taget.

- Vi giver dem en fornemmelse af, hvad der sker, og så giver det måske lidt ro i maven, at de bliver ført rundt på skolen, siger Maria Kristiansen, der har været i gang på frisøruddannelse et halvt år. Og de er begge helt "vildt glade" for at gå på skolen.

- Folk er så gode til at hjælpe hinanden. Det er uanset, hvor du er henne i dit forløb. Der er et godt sammenhold. Det gælder også i forhold til lærerne. De taler til os på en god måde, hvor der også er plads til sjov, siger Monika Kjær.

Frederik Schmidt, 19 år, er kokkeelev og bliver færdig til juli. Han regner med at tage tjeneruddannelsen bagefter. ? Min drøm er at få mit eget, og her vil det være godt, hvis jeg kan kokkefaget og tjenerfaget, siger Frederik Schmidt. Foto: Søren Gylling

Mange myter

Det må være sød musik i ørerne hos skolechef Kirsten Grosen, der står i spidsen for afdelingen Vitae, der dækker uddannelsen til kok, tjener, frisør, fitnessinstruktør og klinikassistentuddannelse og som har base på Skovvangen. Derudover er der en lang række uddannelser på adresserne på C. F. Tietgens Vej og Vrenderupvej.

- Vi håber selvfølgelig, at der kommer nogle unge mennesker, der kan møde nogle af de nuværende elever, og mærke deres engagement i deres uddannelse og faglighed. Der er nok mange myter og fordomme omkring nogle af vores uddannelser, og der er heldigvis nogle, der bliver meget forbavset over, hvad uddannelserne dækker over, når de får mere viden, siger Kirsten Grosen.

Under åbent hus-arrangementet blev der afholdt en Masterchef-konkurrence for grundforløbselever. Gæster kunne også smage kager, som kokkeeleverne havde bagt. Foto: Søren Gylling

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce