Undersøgelse: Ni ud af ti er tilfredse med deres aftaler med sundhedscentret

Tove Slumstrup går på holdet for mænd og kvinder med neurologiske udfordringer efter for eksempel hjerneblødninger og blodpropper i gang. - Det er rart at være her, vi hygger os, og jeg kan mærke, at jeg får det bedre, når jeg træner. Hun får instruktion af Camilla Ahrendt. Foto: Ludvig Dittmann

Undersøgelse: Ni ud af ti er tilfredse med deres aftaler med sundhedscentret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

378 borgere har svaret på spørgsmål i en undersøgelse om Sundhedscenter Kolding. 87 procent siger, at de får den hjælp, de har brug for. Heidi Nordahl Jensen kalder feedbacken for fantastisk.

Kolding: Genoptræning, hjælp til at kvitte den sidste smøg, rådgivning til kræftpatienter og meget mere. Kolding Kommune har samlet sin vifte af sundhedstilbud i Sundhedscenter Kolding. 378 borgere har været med i en undersøgelse, hvor de svarer på, hvordan de oplever centret.

- Undersøgelsen gav en fantastisk feedback. Jeg er glad for, at så mange borgere deltog. Og særligt er jeg glad for, at flere end nu ud af ti borgerne nævner, at de oplever, vi lytter til dem, fortæller Heidi Nordahl Jensen, der chef for sundhed og sygepleje i Kolding Kommune.

Hun fortsætter:

- Det passer fint sammen med vores vision "selvværd og sammenhæng i alt hvad du siger og gør". Med den øver vi os som fagfolk i at lytte og stille spørgsmål, inden vi giver svar. Vi gør det for at sikre, at vi sætter den enkelte borger i centrum, forklarer hun.

92,1 procent af borgerne siger, at sundhedscentret taler og skriver et sprog, der er til at forstå.

Sundhedscenter Kolding
Anden etape af Sundhedscenter Kolding blev færdig her i foråret. Huset råder over godt 8000 kvadratmeter, og der er omkring 200 ansatte.

Der er endnu ikke præcise tal for, hvor mange mænd, kvinder og børn, der bruger huset. Men en fremskrivning af de hidtidige tal viser, at der vil være omkring 57.679 besøgende i huset i år.

Her tilbydes blandt andet: Genoptræning efter operationer eller funktionstab. Her er et åbent tilbud om sundhedssamtaler for borgere over 16 år. Hold og individuel vejledning om livet med en kronisk sygdom som diabetes, KOL, hjertesygdom, osteoporose og slidgigt. Hjælp til rygestop. Hold for borgere med angst, depression og fødselsdepression, døgnrehabiliteringsophold og vægtstopforløb for børn.

Du kan læse mere på Kolding Kommunes hjemmeside.
Alf Kristensen træner på Sundhedscenter Kolding, fordi han  har fået en ny hofte. Han glæder sig til på fredag 14. dage, hvor han skal tilbage til sit arbejde, hvor han kører brød ud for en bager tre gange om ugen. Foto: Ludvig Dittmann

Foto: Ludvig Dittmann

Hoftehold i sving

På sundhedscentrets hold for mænd og kvinder, der har fået en ny hofte eller har haft brud på lårbenet, er Alf Kristensen i sving. Han er også fint tilfreds med centret.

- Det er rigtig godt at være her. Jeg træner, fordi jeg har et arbejde, jeg gerne skal tilbage til på fredag 14 dage, fortæller Alf Kristensen.

Han er 72 år og kører brød ud for en bager tre gange om ugen.

- Den tjans har jeg haft, siden jeg blev 65 år, fortæller Alf Kristensen, der fik en ny hofte den 7. maj på Vejle Sygehus.

Han træner også andre steder end i sundhedscentret.

Rikke Schmidt, der er fysioterapeut og underviser på holdet, fortæller, at træningen ikke stopper, når deltagerne er færdige på hofteholdet.

- Vi giver ideer til, hvordan deltagerne kan træne derhjemme. Vi kigger også på, hvad der er af tilbud i deltagernes nærområde. Det kan handle om alt fra at gå stavgang til at cykle sammen med andre, fortæller hun.

Heidi Nordahl Jensen, der er chef for sundhed og sygepleje i Kolding Kommune, glæder sig over de svar, som 378 mænd og kvinder har givet, da de blev spurgt om deres indtryk af  Sundhedscenter Kolding.  Foto: Ludvig Dittmann

Strikker igen

Et andet sted i huset er et hold for mænd og kvinder med neurologiske udfordringer efter for eksempel hjerneblødninger og blodpropper i gang.

Her sidder Tove Slumstrup og strikker.

- Jeg blev kørt ned på cykel og har været på forskellige sygehuse. Det er rart at være her, vi hygger os, og jeg kan mærke, at jeg får det bedre, når jeg træner. Jeg har strikket meget førhen, siger hun.

Et hold for mænd og kvinder med neurologiske udfordringer efter for eksempel hjerneblødninger og blodpropper i gang på sundhedscenter Kolding. Foto: Ludvig Dittmann
Et hold for mænd og kvinder med neurologiske udfordringer efter for eksempel hjerneblødninger og blodpropper i gang på sundhedscenter Kolding. Foto: Ludvig Dittmann
Foto: Ludvig Dittmann

To hovedformål

Heidi Nordahl Jensen fortæller, at sundhedscentret har to hovedformål.

- Det handler om at give borgerne en indgang til alt fra sundhedsplejersker til demensrådgivning. Det andet formål handler om at bygge en bro mellem de kommunale sundhedstilbud og sygehuset, forklarer hun.

Sundhedscentret samarbejder for eksempel med sygehuset, når en kirurg fra sygehusets ortopædkirurgiske afdeling kommer over i sundhedscentret og holder opfølgende samtaler med patienten sammen med sundhedscenterets ansatte. Centrets terapeuter deltager tilsvarende i forbindelse med kontroller på sygehuset, hvis borgeren ønsker det.

Hun understreger, at sundhedscentret er et åbent hus.

- Man kan ringe eller møde op i receptionen, hvis man gerne vil have en aftale om personlig vejledning. Her er hjælp at få fra fagfolk. Vi er omkring 200 ansatte, siger hun.

Claus Jensen har svært ved at styre sin venstre hånd, fordi han har haft en blodprop, og så faldt han og brækkede håndleddet fem dage senere. - Tidligere kunne jeg ikke holde en kop uden at spilde. Nu går det meget bedre.  Lige nu ser jeg, hvor mange mønter jeg kan putte i en dåse på to minutter.  Derhjemme træner jeg også med værktøj. Det er en stor udfordring at slå søm i, siger han. Foto: Ludvig Dittmann

Fysioterapeut Rikke Schmidt instruerer her Kurt Nielsen på Sundhedscenter Koldintg. Foto: Ludvig Dittmann

Annonce
Annonce
Annonce