Tyrkisk vognmand straffet med stor bøde: Chauffør kørte næsten fem timer længere, end han måtte

Da lastbilen blev stoppet på motorvejen ved Kolding den 13. juni 2018, var der også pillet ved hastighedsbegrænseren, sådan at lastbilen kunne køre over 90 kilometer i timen. Arkivfoto

Tyrkisk vognmand straffet med stor bøde: Chauffør kørte næsten fem timer længere, end han måtte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Retten i Kolding afgjorde torsdag, at en tyrkisk vognmand var ansvarlig for, at en af hans chauffører ikke overholdt sine køre- og hviletidsbetemmelser. I et tilfælde kørte chaufføren i næsten ni og en halv timer, inden han holdt pause.

Kolding: En tyrkisk vognmand blev onsdag idømt en stor bøde ved Retten i Kolding, efter retten afgjorde, at vognmanden var ansvarlig for, at en af hans chauffører ikke overholdt sine køre-hviletidsbestemmelser i maj og juni sidste år.

Bøden, som Retten i Kolding nåede frem til, lyder på 100.000 kroner til vognmanden, der var tiltalt for i alt 16 overtrædelser. Vognmanden mødte ikke op i retten og fik dermed en såkaldt udeblivelsesdom. Tyrkeren havde dog på forhånd skriftligt plæderet for, at han kun skulle straffes med en advarsel, fortæller Lone Petri Kristensen, anklager i sagen.

Ud af de 16 forhold, som vognmanden var tiltalt for, drejede størstedelen sig om snyd med køre-hviletid og den såkaldte takograf. Takografen bruges til at registrere oplysninger om netop lastbilens og førerens aktiviteter som for eksempel køretider.

Vognmanden blev dømt som ansvarlig for, at en af hans chauffører i flere tilfælde undlod at afbryde kørslen, efter han havde været på farten i fire og en halv timer. Reglerne siger, at chaufføren på det tidspunkt skal holde 45 minutters pause, men det har han flere gange undladt. En af gangene blev chaufføren på vejene i næsten fem timer længere end det tilladte, sådan at hans køretid endte på ni timer og 25 minutter uden pause.

Fjernede førerkort

Der findes mange forskellige måder at snyde med takografen og køre-hviletid på. Nogle bruger magneter, og andre laver tekniske anordninger, så man kan manipulere med en fjernbetjening. I dette tilfælde blev der gået mere analogt til værks.

- Chaufføren havde kørt uden at have førerkørtet sat ind i takografen. Når politiet kontrollerer, tjekker de dels data fra førerkortet og dels data fra lastbilens takograf. Da politiet sammenholdt udtrækket fra lastbilens kontrolapparat, kunne de se, at lastbilen havde kørt, mens førerkortet ikke havde været indsat, forklarer Lone Petri Kristensen.

Chaufføren er også sigtet for overtrædelserne, men det er ikke lykkedes at finde frem til ham, der også er tyrker, selvom domstolsstyrelsen har forsøgt at få de tyrkiske myndigheder til at oplyse chaufføren om sagen. Derfor er sagen for chaufførens vedkommende blevet udsat.

Tyrkisk vognmand straffet med stor bøde: Chauffør kørte næsten fem timer længere, end han måtte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce