Tvangsbøderne regner fortsat ned over husejer

De her vinduer i den gule ejendom i Kongensgade 8 har kostet ejeren dagbøder siden 2014. Arkivfoto: Soffi C. Larsen

Tvangsbøderne regner fortsat ned over husejer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De ulovlige plastikvinduer i Kongensgade 8 er nu skrevet ind i BBR-registret, så en eventuelt kommende køber ved besked om, at der er noget galt med ejendommen.

Christiansfeld: Efter en kort pause kan ejeren af Kongensgade 8 i Christiansfeld se frem til en stribe nye girokort fra Sydøstjyllands Politi med opkrævning af tvangsbøder, fordi der stadig sidder ulovlige plastikvinduer i hans gulpudsede ejendom i den historiske bymidte.

Opkrævningen har godt nok været stoppet i en periode, og pressechef Ulla Kaspersen fra Sydøstjyllands Politi oplyser, at "sagen verserer og afventer aktuelt en udtalelse fra Kolding Kommune om, hvorvidt der skal pålægges en ny portion tvangsbøder".

Men det skal der efter alt at dømme, for de ulovlige plastikvinduer er ikke skiftet ud, erfarer JydskeVestkysten.

- Vi modtager en gang om året en henvendelse fra politiet, som spørger, om vinduerne er skiftet. Og er de ikke det, så siger vi, at tvangsbøderne skal fortsætte, forklarer sagsbehandler Lars Aabling fra Kolding Kommunes byggesagsafdeling.

Han oplyser, at den årlige henvendelse fra politiet kom "for godt en uges tid siden", og at byggesagsafdelingen sender en stafet til Christiansfeld for at besigtige vindues-situationen i Kongensgade 8, før politiet får endeligt svar på sin henvendelse.

God og ond tro

Udover at lade regnen af tvangsbøder fortsætte har Kolding Kommune i sagen om Kongensgade 8 været inde i BBR-registret og notere om ejendommen, at der er isat ulovlige vinduer i huset.

Sagsbehandler Helena Kjær forklarer generelt, at det er for at sikre, at eventuelle købere også ved, at der er noget galt med ejendommen.

- Det er sjældent, at vi skriver noget ind i BBR-registret. Det er som regel husejerne selv, der gør det. Men det er for at holde hånd i hanke med sagen og for at sikre, at en fremtidig køber er klar over, at der er noget, der skal rettes op på, siger hun.

I to andre sager om ulovlige vinduer i Christiansfeld - nemlig i Nørregade 28 og Kongensgade 12 - er sagerne blevet løst uden tvangsbøder, men med krav om, at vinduerne skal skiftes inden 10 år eller ved førstkommende ejerskifte.

Forskellen er, at de to sidstnævnte var i god tro, da de skiftede deres vinduer. Det var ejeren af Kongensgade 8 ikke, forklarer Helena Kjær med henvisning til, at han i 2014 blev dømt af Vestre Landsret til at efterleve Kolding Kommunes påbud om udskiftning af plastvinduerne.

Den gode tro skyldes, at plastvinduerne i disse sager ikke var i strid med de lokalplaner, som gjaldt, da de blev sat i - det blev de først senere med nye lokalplaner.

I sagen om Kongensgade 8 er der imidlertid ikke tvivl om, at plastvinduerne var ulovlige, da de blev sat i i 2007. Dengang gav Kolding Kommune endda ejeren afslag på hans ansøgning om dispensation fra kravet om, at der skal sidde trævinduer i hans hus.

Ejendommens ejer Jørgen Rasmussen ønsker ikke at udtale sig i sagen, som koster han 500 kroner om ugen i tvangsbøder.

Tvangsbøderne regner fortsat ned over husejer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce