Trivsel skal mere på banen ved skolehjem-samtaler

Alle elever og forældre i 0.-9. klasse skal fremover til to årlige skolehjem-samtaler. Den første vil have fokus på elevens trivsel, mens den anden især handler om elevens faglige niveau og indsats. Arkivfoto: Søren Gylling

Trivsel skal mere på banen ved skolehjem-samtaler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Samtlige elever og forældre på Kongsbjergskolen skal fremover hvert år til to skolehjem-samtaler. Den ene skal handle om trivsel, mens den anden skal have et fagligt fokus.

Lunderskov: Det er ikke kun forældremøderne på Kongsbjergskolen, der sker ændringer med fra dette skoleår i skolens bestræbelser på at forbedre samarbejdet med forældre til skolens elever.

Forandringerne påvirker også skolehjem-samtalerne. Fra i år går man fra den sædvanlige ene skolehjem-samtale om året til to per år, og samtalerne får hvert sit tema, som fokus vil blive rettet mod.

Den første skolehjem-samtale, som foregår i begyndelsen af skoleåret, hvert år vil især handle om elevens trivsel, mens samtale nummer to har sit fokus på elevens faglige indsats og niveau.

- Vi ved, at hvis eleverne ikke trives, lærer de ikke noget. Så vi siger, at vi skal have styr på trivslen, før vi tager hul på noget andet, og derfor vil vi se på, hvordan hver enkelt elev har det og snakke med forældrene om, hvad vi og de kan gøre. Vi ønsker en åbenhed om, hvordan eleverne har det, siger skoleleder på Kongsbjergskolen, Wilhelm Hallum.

Han mener, at man ved at have to samtaler hvert skoleår og lade hver samtale have hvert sit hovedfokus kan gå mere i dybden med både, hvordan eleverne trives, og hvordan de klarer sig fagligt.

- Hvis vi ikke har fuldstændig styr på, om et barn trives, så kommer vi ikke nogen vegne med det faglige. Vi kan have en tendens til at sige, at det går da meget godt, men der er da en faldgrube med, for vi kan alle blive bedre indenfor forskellige punkter, siger Wilhelm Hallum.

Han nævner, at nogle af de fagligt stærke elever for eksempel skal arbejde med nervøsitet før fremlæggelser eller med at skabe relationer i pauserne, og at der nu vil være bedre mulighed for at få snakket med elevernes forældre om dette.

Trivsel skal mere på banen ved skolehjem-samtaler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce