Trafikformand: Finesserne må vente i vejprojekterne

- Jeg er optaget af, at vi skal holde budgetterne. Der skal være orden i mit hus, , siger Jakob Ville. Arkivfoto: Ludvig Dittmann

Trafikformand: Finesserne må vente i vejprojekterne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Det handler om at køre lidt længere på literen, siger udvalgsformand Jakob Ville (V) om den besparelse, der rammer en lang stribe vejprojekter i år.

Kolding: - Nogle af de nye stier og vejprojekter, der er på programmet i Kolding i år og de kommende tre år, bliver lidt mindre lækre, end de oprindeligt var tænkt. Finesserne må vente.

Sådan beskriver formanden for byrådets trafikansvarlige udvalg, Jakob Ville (V) fra teknik- og klimaudvalget, følgerne af den 10 procents-besparelse, som byrådet har lagt ned over en stribe anlægsprojekter på 2019-budgettet.

- Der kommer måske ikke lige reflekslys på stien, eller en vejbane bliver lidt smallere, men uden at det gør noget. Det er ligesom hjemme i husholdningen, hvor man også nogle gang må tage hjem fra ferie et par dage før for at få pengene til at slå til. Det handler om, at vi skal køre lidt længere på literen, siger Jakob Ville (V).

Det er ligesom hjemme i husholdningen, hvor man også nogle gang må tage hjem fra ferie et par dage før for at få pengene til at slå til.
Jakob Ville (V), formand for teknik- og klimaudvalget.

Orden i huset

10 procents-besparelsen rammer eksempelvis en ny højresvingsbane ved Ny Esbjergvej, som nu skal anlægges for 93.000 kroner mindre, end by- og udviklingsforvaltningen havde beregnet den til at koste.

- Så ja, i forhold til de skøn, forvaltningen har lavet fra start, bliver det lidt dårligere, men uden at det gør rigtig ondt, og uden at det går ud over sikkerheden.

- At en kørebane bliver 40 centimeter smallere betyder jo ikke, at slidlaget bliver tyndere. Og så må noget udsmykning eller lys måske vente til senere, når vi får råd. Jeg er først og fremmest optaget af, at vi skal holde budgettet, og at der er orden i mit hus, siger Ville.

Trafikformand: Finesserne må vente i vejprojekterne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce