To rumænere udvist for hæleri: Gemte tyvekoster på adresse i Vamdrup

To rumænere er dømt til udvisning for hæleri. De gemte tyvekosterne i Vamdrup. Foto: Ludvig Dittmann

To rumænere udvist for hæleri: Gemte tyvekoster på adresse i Vamdrup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To rumænere er blevet udvist for hæleri. De var tiltalt for tyveri ved fire forhold, men da det ikke kunne bevises, at de havde stjålet tyvekosterne, blev de dømt for hæleri i tre af forholdene.

Vamdrup: To rumænere blev mandag ved Retten i Kolding dømt til 60 dages fængsel og udvisning af landet med seks års indrejseforbud for hæleri. Rumænerne blev anholdt i Aarhus i juni. Her fandt politiet et kreditkort på dem med tilknytning til en adresse på Vamdrupvej. På adressen fandt politiet tyvekoster samt rumænernes dna.

De to rumænere var tiltalt for fire forhold af tyveri. Det kunne dog ikke bevises, at de havde stjålet tyvekosterne, som de blev fundet i besiddelse af. Derfor blev de dømt for hæleri i tre af forholdene.

- De er blevet taget med alle tyvekosterne, men der er intet, der knytter dem til gerningsstederne. Hvis man havde fundet noget dna på gerningsstederne, kunne man bevise, at de havde været der. Men der var ikke nogen objektive beviser. Der er ingen, der har set dem i nærheden af gerningsstederne, siger Lene Kirkegaard, der var anklager i sagen.

Fakta

Fire forhold

De to rumænere var i det første forhold tiltalt for at have stjålet store mængder håndværktøj, ure med videre for et ukendt beløb. I forhold 2 var de tiltalt for at have stjålet blandt andet værktøj, computere og ure til en samlet værdi af ca. 60.000 kr fra et autoværktsted i Bramdrupdam. I forhold 3 og 4 var de tiltalt for lignende tyverier i Aarhus. Tyvekosterne blev gemt på adressen på Vamdrupvej.

- De forklarede, at de havde fået lov til at bo i Vamdrup af en tredje mand, som de havde mødt i Aarhus. De nægter at have sovet der. De siger, de kun har været der i tre-fire timer. De forklarede, at de kun havde været i Danmark tre-fire dage, og at de var på vej til Norge, siger Lene Kirkegaard.

- Anklageskriftet var formuleret på en sådan måde, at de også kunne dømmes for hæleri. Det kunne de, fordi man har beskrevet, at de har været i besiddelse af genstandene, og at det er tyvekoster. Så retten havde mulighed for at dømme for hæleri i stedet for tyveri, hvis der ikke var tilstrækkeligt bevis, siger Lene Kirkegaard.

Rumænerne har været varetægtsfængslet siden juni, så de har allerede afsonet de 60 dage i fængsel. De sidder nu varetægtsfængslet, mens der arbejdes på at udvise dem.

To rumænere udvist for hæleri: Gemte tyvekoster på adresse i Vamdrup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce