Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


To måneder til deadline: Outlet-udviklere tror på projektet endnu

Projektudviklerne bag Holmstaden-centret arbejder på at få at få finansierunegn på plads hver eneste dag, oplyser direktør Carsten Kjærgaard. Illustration: Tegnestuen Mejeriet

To måneder til deadline: Outlet-udviklere tror på projektet endnu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu er der præcist to måneder til deadline for Nordic Design Village, der arbejder med planer om at opføre outletcenter med boliger på deres grund på Riberdyb/Holmsinde.

Kolding: 12. juni om præcist to måneder er absolut sidste frist for projektudviklerne i Nordic Design Village til at komme i jorden med deres outletcenter på Riberdyb/Holmsminde, hvis de undgå, at Kolding Kommune tager skridt til at forlange, at handlen om den centrale byggegrund går tilbage.

Og selvom selskabet indtil nu hverken har offentliggjort navne på investorer eller mulige lejere i butikscentret, så er Nordic Design Villages tro på, at projektet vil lykkes, tilsyneladende fortsat intakt.

- Om tre uger håber jeg på, at vi er der, hvor vi gerne vil lande, siger direktør Carsten Kjærgaard, der som tidligere er sparsom med at uddybe og præcisere sine udtalelser.

- Men jeg kan sige, at det skrider fremad, og at vi i øjeblikket laver skriftlige aftaler om fortrolighed. Vi har brug for lidt luft endnu uden indblanding, siger han.

Ny plan
Kolding Kommune gik i januar i gang med at lave en ny masterplan for arealerne ved Riberdyb/Holmsminde.

Planen skal være færdig, så kommunen straks kan komme i gang med en ny udvikling og et nyt udbud af arealerne, hvis Nordic Design Village mislykkes med sit outletcenter-projekt og ikke er i gang med at bygge senest 12. juni.

Masterplanen skal fastlægge, hvilke funktioner der med fordel kan lokaliseres i området og fastlægge f.eks. tilkørsel, stiforbindelser, p-plads og det rekreative forløb langs åen.

Masterplanen skal derefter udmøntes i en ny lokalplan for området.

Fuld forståelse

Kolding Kommune udstedte byggetilladelse til første etape af Holmstaden med 59 butikker, 100 boliger og otte cafeer og restauranter den 12. juni sidste år, og den samme dato i år er skæbnedag for projektet.

Ifølge lovgivningen kan kommunen nemlig kræve handlen om den 27.000 kvadratmeter store byggegrund ophævet, hvis projektudviklerne ikke helt konkret og fysisk er gået i gang med at bygge på det tidspunkt.

Nordic Design Village købte grunden af kommunen i 2011 for en krone mod til gengæld at udføre arbejder på udenomsarealerne og langs åen for 30 millioner kroner, hvilket selskabet har stillet en bankgaranti for.

- Vi arbejder på at servicere dem, der har pengene, hver eneste dag. Vi har nogle, der kigger på det, og der er ingen tvivl om, at beliggenheden er rigtig fin. Og interessen for boligerne er der slet ingen problemer med, siger Carsten Kjærgaard.

Men hvad med butiksdelen?

- Jeg har ikke mere at sige, selvom jeg har fuld forståelse for, at der er stor interesse for sagen, fordi vi taler om en central placering i Kolding. Men jeg kan kun sige, at vi arbejder på det hver dag, siger Carsten Kjærgaard.

To måneder til deadline: Outlet-udviklere tror på projektet endnu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.