Tidligere konkurstruet dynefabrik tjener millioner: Store ordrer i Asien sikrer rekordregnskab

I efteråret stoppede Peter Bøgh Petersen (tv) som administrerende direktør, og i stedet har medejer og tidligere HR-ansvarlig Camilla Birkegaard overtaget posten. Makkerparret fik sammen reddet den konkurstruede virksomhed, og i 2018 solgte de aktiemajoriteten til kapitalfonden Erhvervsinvest. De ejer fortsat 10 procent af virksomheden, der kom ud af 2018-regnskabet med et overskud på 13,6 millioner kroner før skat. Arkivfoto: Ludvig Dittmann

Tidligere konkurstruet dynefabrik tjener millioner: Store ordrer i Asien sikrer rekordregnskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I perioder har der været så travlt hos Dykon, at dyne og pudefabrikken, der kører i treholdsskift på hverdage, har udvidet med et hold, der kørte i weekender. Vækst i Kina og Sydkorea er medvirkende til, at dynefabrikkens seneste resultat lige akkurat er det bedste i virksomhedens historie.

Lunderskov: Når folk i Kina og Sydkorea kryber til køjs, så er det måske under en dyne fra Lunderskov-virksomheden Dykon. Virksomheden har i mange år solgt dyner og puder på det asiatiske marked, og de seneste år har virksomheden for alvor fået foden inden for i Kina og Sydkorea.

- Vi har landet nogle store kunder i Asien, blandt andet i Kina og Sydkorea. For os er det i hvert fald store kunder. Vi har i lang tid været til stede i området, og vi kommer der tit, og det betyder rigtig meget for kunderne, at vi viser dem interesse, siger Camilla Birkegaard, der er administrerende direktør i Dykon.

Dynefabrikken Dykon har i flere år præsenteret rekordresultater på stribe, og de gode resultater blev bemærket af kapitalfonden Erhvervsinvest, der i marts 2018 købte aktiemajoriteten i Dykon. I 2017 faldt resultatet før skat lidt tilbage, og landede på 10,7 millioner kroner, men i det seneste regnskab lander overskuddet på 13,6 millioner kroner før skat, hvilket er det bedste nogensinde, og det skyldes blandt andet det asiatiske marked.

- Vi kører normalt i treholdsskift med dag-, aften-, og nathold, men vi har haft så travlt, at vi var nødt til at køre med et fast weekendhold i højsæsonen.
Camilla Birkegaard, administrerende direktør i Dykon
Kort om Dykon
På Dykon i Lunderskov fremstilles dyner og puder med natur- og fiberfyld. Salget foregår under mærkenavnene Ringsted Dun, Danica, Sirius Dun og Flora Danica samt under kundernes egne navne i private labelkollektioner. I foråret 2018 købte kapitalfonden Erhvervsinvest aktiemajoriteten i Dykon. Den tidligere direktør Peter Bøgh Petersen og den nuværende direktør Camilla Birkegaard ejer hver 10 procent af virksomheden.

En spændende rejse

- Vi kører normalt i treholdsskift med dag-, aften-, og nathold, men vi har haft så travlt, at vi var nødt til at køre med et fast weekendhold i højsæsonen, siger Camilla Birkegaard.

I oktober 2018 stoppede direktør Peter Bøgh Petersen, der udtalte, at han havde brug for en timeout, og Camilla Birkegaard overtog posten midlertidigt. Hun er senere blevet enige med Erhvervsinvest om, at hun fortsætter i stillingen.

Siden 2007 havde Peter Bøgh Petersen kørt parløb med Camila Birkegaard, hvor de fik reddet den dengang konkurstruede virksomhed. Hun overtog virksomheden i 2007, da hendes mand, Jens Fredholm, pludseligt døde, og Peter Bøgh Petersen blev hentet ind som administrerende direktør. Sammen skabte de virksomheden, som de i 2018 kunne sælge til kapitalfonden for et trecifret millionbeløb. Både Peter Bøgh Petersen og Camilla Birkegaard, der tidligere fra HR-ansvarlig, ejer fortsat 10 procent af virksomheden.

- Jeg er meget glad for virksomheden, og vi er fortsat på en rigtig spændende rejse. Det vil jeg gerne være en del af. Jeg kan rigtig godt lide at gå på arbejde i Dykon, siger Camilla Birkegaard.

Black Friday trækker

Virksomheden står foran den absolutte højsæson efter sommerferien, og den kører så indtil efter nytår. Og belært af sidste års store travlhed har virksomheden forsøgt at opbygge et lidt større lager i år for at undgå weekendarbejde, og samtidig kan den konstatere, at højsæsonen er flyttet frem.

- Da jeg startede i Dykon, der lå højsæsonen frem mod jul. Det var der, vi solgte mest. Men inden for de seneste fire-fem år, hvor Black Friday har fået godt tag i danskerne, der er højsæsonen flyttet frem. I Kina har de også Single Day. Det betyder, at vores højsæson er flyttet en måned frem. Men jeg kender det jo godt selv. Jeg køber mange julegaver til Black Friday, siger Camilla Birkegaard.

Tidligere konkurstruet dynefabrik tjener millioner: Store ordrer i Asien sikrer rekordregnskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce