Tidligere Kolding-advokat frifundet for svig i millionklassen

Den tidligere Kolding-advokat Erik de Fønss blev onsdag frifundet for alle anklager om skyldnersvig. Hans kone blev ligeledes frifundet. Arkivfoto: Orla Lund

Tidligere Kolding-advokat frifundet for svig i millionklassen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erik de Fønss og hans kone er frifundet for alle anklager om groft skyldnersvig for millioner. Den tidligere Kolding-advokat var tiltalt for at gemme penge af vejen ved at sende dem til udlandet.

Kolding: Erik de Fønss og hans kone er frifundet.

Det er resultatet af en ekstraordinært lang sag, hvor den tidligere Kolding-advokat var tiltalt for groft skyldnersvig. Hans kone var tiltalt for medvirken.

Sagen begyndte for næsten otte år siden, da Erik de Fønss overførte knap ti millioner kroner fra en konto i et af sine selskaber, EdF Holding, til fire udenlandske konti. Få måneder senere gik selskabet konkurs.

Anklagemyndigheden mente, at pengene blev gemt ulovligt af vejen, og at overførslerne var usædvanlige og uforsvarlige og påførte kreditorerne i selskabet et tab eller en risiko for et tab.

Retten i Kolding var uenig. En enig domsmandsret frifandt onsdag Erik de Fønss og hans kone. Dommen blev afsagt ved et ultrakort retsmøde, hvor hverken de tiltalte, forsvarerne eller anklageren var til stede.

Frifundet
Erik de Fønss og hans kone blev onsdag middag frifundet i en sag om groft skyldnersvig og medvirken hertil.10,7 millioner kroner blev i juni 2010 indsat på en konto i EdF Holding. Kort efter blev 9,9 millioner kroner sendt fra samme konto til fire forskellige konti i udlandet.

Anklagemyndigheden mente, pengene bevidst var blevet gemt af vejen og unddraget kreditorer i selskabet, som få måneder senere gik konkurs.

Retten i Kolding fandt det ikke belyst, at der var foregået noget ulovligt.

Statsadvokaten har endnu ikke taget stilling til, om byrettens dom skal ankes til landsretten.

Intet usædvanligt

Erik de Fønss forklarede i retten 7. maj, at han ganske rigtigt havde godkendt overførslerne af de næsten ti millioner kroner, og at overførslerne skyldtes et tilgodehavende mellem EdF Holding og et andet af de Fønss' selskaber i udlandet.

Pengene blev overført kort efter, at EdF Holding fik 10,7 millioner kroner tilbage i overskydende selskabsskat. På samme tid opkrævede Skat ti millioner kroner i restskat hos selskabet Slotsmøllen Boliger. Det selskab ejede Erik de Fønss indtil 2008, hvor det blev overdraget til en anden person. Erik de Fønss fungerede efterfølgende som direktør for selskabet i en periode.

Både EdF Holding og Slotsmøllen Boliger gik konkurs i efteråret 2010.

Anklagemyndigheden mente blandt andet, at Erik de Fønss havde kendskab til EdF Holdings økonomiske situation, og at overførslerne var så usædvanlige, at de gav kreditorerne risiko for et tab i virksomheden.

Men retten finder, at anklagemyndigheden ikke har belyst EdF Holdings økonomiske situation, som kunne indgå i en vurdering af, hvorvidt overførslerne var usædvanlige eller uforsvarlige. Desuden finder retten, at det er uden betydning for sagen, at Slotsmøllen Boliger gik konkurs.

Retten finder altså, at overførslerne af penge til udlandet ikke var i strid med loven, hvilket var anklagemyndighedens påstand.

På den baggrund frifindes Erik de Fønss og hans kone.

Tidligere Kolding-advokat frifundet for svig i millionklassen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce